Løn- og HR-administrativ medarbejder søges til Dansk Socialrådgiverforening

apartmentDansk Socialrådgiverforening placeKøbenhavn calendar_month 

Brænder du for løn, personaleadministration og strukturerede arbejdsgange? Har du lyst til at gøre en forskel i en organisation, hvor medlemmernes vilkår og rettigheder er i fokus? Så er det måske dig, vi leder efter! Om stillingen

Vi søger en dygtig og engageret lønbogholder, som også har lyst til at bidrage til HR-arbejdet i vores organisation. Du bliver en del af vores økonomiteam, som ud over dig består af en controller (faglig leder) og 2 økonomimedarbejdere. Du arbejder selvstændigt inden for dit arbejdsområde med løn og HR-administration.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Lønkørsel i Visma Løn for organisationens ca. 100 medarbejdere (månedslønnede, timelønnede)
  • Håndtering af interne henvendelser vedr. tidsregistrering i Visma Time, herunder administration og vejledning af ferie, barsel, sygdom og andre personalevilkår
  • Vedligeholdelse og udarbejdelse af ansættelseskontrakter og øvrige skabeloner til anvendelse i personaleadministrativ karakter
  • Support til ledelsen i HR-relaterede spørgsmål (fx rekruttering, onboarding, offboarding)
  • Indberetninger og afstemning til SKAT, ATP, Danmarks Statistik m.fl.
  • Ansøgning om refusion ved sygdom, barsel m.m.
  • Ansvarlig for bogføring og afstemninger på alt, som relaterer til dit arbejdsområde med løn og HR-administration
  • Løbende optimering af administrative processer og systemer
  • Månedlig afrapportering til ledelsen på lønprognose.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med lønadministration – gerne i en overenskomstdækket organisation
  • Kender relevante love og regler, fx ferieloven, funktionærloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR)
  • Har kendskab til HR-administrative opgaver
  • Arbejder struktureret og kan overholde deadlines
  • Er serviceminded, tillidsskabende og trives med både rutineopgaver og nye initiativer

Vi er i gang med en modernisering af vores digitale infrastruktur, hvilket også gælder for løn og HR. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde med udvikling af området samtidig med den løbende drift, idet vi forventer at skifte løn- og tidsregistreringssystem til Zenergy, samtidig med at der skal ske en modning af det nyligt ibrugtagne HR-ON, så begge dele passer til os og vores størrelse.

Erfaring med denne form for udvikling og nævnte systemer vil blive foretrukket.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job i en værdibaseret organisation
  • Gode kolleger og en hverdag præget af samarbejde og respekt
  • Mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde efter aftale
  • Pension, feriefridage og øvrige ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst.

Om os

Dansk Socialrådgiverforening er en faglig organisation, der arbejder for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer. Vi er engagerede i den offentlige debat og stolte af at støtte vores medlemmer både fagligt og politisk.

Ansøgning

Opstart 1. august 2025.
Ansøg ved at sende en motiveret ansøgning her på siden og dit CV senest 6. juni 2025 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt den 20. og 25. juni.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlead for Økonomi, Ayse Gül Basoda, på telefon 24942273 eller mail agb@socialraadgiverne.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

apartmentVisitationenplaceRødovre, 10 km fra København
Vi søger en administrativ medarbejder med teamkoordinatorfunktion til sekretariatet i Visitationen. Stillingen er fast og på fuld tid (37 timer). Du bliver en nøgleperson i et lille team med stor betydning for det samlede myndighedsområde. Myndighed består...
apartmentVesterbroLægehusplaceKøbenhavn
Vi er et stort moderne, dynamisk lægehus, som søger en dygtig medarbejder til en helt nyoprettet stilling som administrativ medarbejder. Vi er et livligt og engageret team, bestående syv læger, seks sygeplejersker, en uddannelseslæge og et lille...
apartmentSAF Administration ApSplaceKøbenhavn
SAF Administration søger en administrativ medarbejder til vores serviceteam ca. 25 timer om ugen, med mulighed for senere forøgelse af timetallet. SAF Administration er ejet af Det Danske Spejderkorps. Vores målgruppe er organisationer...