Konsulent med fokus på professionspædagogik, fysiske undervisningsmiljøer og kropsligt forankret undervisning
Den rette kandidat til denne stilling er professionspædagogisk velfunderet, har erfaring med kompetenceudvikling og viden om kropsligt forankret undervisning og læring i form af fysiske undervisningsrum, scenariedidaktik, simulationsbaseret undervisning, værkstedsundervisning eller lignende.
Du får en central rolle i VIAs arbejde med at implementere den store reform af professionshøjskolesektoren. Da kropsligt forankrede undervisningsformer fylder meget i den kommende reform, har vi brug for en specialist på området, som formår at omsætte viden til eksperimenter og prøvehandlinger hos undervisere og studerende i VIAs mange uddannelser.
VIA Uddannelsesakademi er den interne pædagogisk-didaktiske enhed i VIA University College. Kernefunktionen i VIA Uddannelsesakademi er at understøtte og igangsætte eksperimenterende og professionsdidaktisk kompetenceudvikling for alle, der underviser i VIA.Vi baserer os på aktionslæring, professional inquiery og professionelle læringsfællesskaber som centrale tilgange i arbejdet. Desuden vægter vi tværinstitutionelt samarbejde højt, hvorfor du vil få en meget bred berøring med uddannelser, fællesområdet og forskningscentrene i VIA.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Fagligt ansvar for aktiviteter, der knytter sig til kropsligt forankrede og fysiske undervisningsmiljøer
- Samarbejde med en kollega om ressourcesiden VIA Afsæt
- Løbende opgaver indenfor didaktisk sparring og facilitering af kompetenceudvikling
- Indgå i forsknings- og udviklingsopgaver.
Dine kompetencer:
- En relevant uddannelse på kandidatniveau eller Ph.d.-niveau og gerne en professionsbacheloruddannelse
- Solid erfaring med at arbejde med kompetenceudvikling, gerne på en professionshøjskole
- Flere års erfaring som underviser og/eller forsker og solidt indblik i professionshøjskolesektoren
- Erfaring med proces- og projektledelse
- Viden og kompetencer, der kan bringes i spil i forhold til at opbygge et vidensfelt om kropsligt forankret læring og fysiske undervisningsmiljøer.
Samtidig kræver jobbet og arbejdsformen, at du er selvledende og tager fagligt ansvar for udviklingen af dine ansvarsområder.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at sætte dit præg på den interne kompetenceudvikling af undervisere i VIA
- Et stærkt kollegialt fællesskab både i VIA Uddannelsesakademi og i hele VIA
- Et job med stor fleksibilitet og udviklingsmuligheder.
Kontakt leder af VIA Uddannelsesakademi Linda Greve på 8755 1833 eller LIGR@VIA.dk, hvis du har opklarende spørgsmål til stillingen.
AnsættelsesvilkårAnsættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.
Afhængig af kvalifikationer og erfaring kan der blive tale om ansættelse som specialkonsulent.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Dit hovedarbejdssted er Campus C, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Vi håber, at du kan starte den 15. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 14. maj 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i første runde d. 21. maj og anden runde den 26. maj 2025.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis.Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Kørekort: B Almindelig bil
Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet