FGU Vestegnen søger lærer til undervisning i matematik/naturfag
Dig, der er en tydelig, engageret og relationsstærk lærer, der brænder for dit fag og kan bringe fag og personlighed i spil sammen med vores fantastiske elever.
Vi mangler dine matematikkræfter på vores hold og har brug for din erfaring i at føre elever op til bestået på E-G niveau. Og er du stærk i naturfag, er det dejligt.
Vi er pt. i gang med at etablere nye hold og gøre os klar til det nye skoleår. Af den årsag kendes det endelige arbejdssted pr. 1. august endnu ikke. Du bedes derfor i din ansøgning gøre det klart, hvis én eller flere af vores afdelinger ikke er inden for din arbejdsradius.
Du vil som almen lærer i FGU Vestegnen spille en central rolle i at inspirere, undervise, eksaminere og danne vores unge, så de efter FGU er klar til at starte i en ungdomsuddannelse eller komme i job.
Vi har i vores arbejdstidsaftale for kommende skoleår nedsat den ugentlige undervisningstid for lærere til 17 timer pr. uge, hvilket giver bedre mulighed for blandt at fokusere på rollen som kontaktlærer og teamsamarbejde.
Vi glæder os sådan til at møde dig!
”På skolen har jeg haft lærere, vejledere og kammerater, der har troet på mig. Det har hjulpet mig til at tro på, at jeg faktisk godt kan. ”
Læs hele artiklen om Jenni her
Du skal stå for:
- Undervisning i matematik/naturfag og PASE.
- PASE er et dannelsesfag hvor privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære er hovedelementerne.
- At skabe et trygt, kreativt og udviklende læringsmiljø, hvor eleverne oplever undervisernes engagement og interesse ved faget, egen glæde ved fællesskabet og personlig trivsel.
- At skabe et undervisningsmiljø, hvor du som underviser kan være kreativt deltagende, nærværende og understøttende ift. elevernes læring, fremmøde, motivation, trivsel og udvikling.
- At skabe gode forløb for eleverne på baggrund af læringsmål, kompetencetavler og undervisningsplaner.
Vi ser gerne, at du:
- Motiveres og drives af at få vores unge til at lykkes – det er det brændstof, der driver os alle i FGU Vestegnen
- Er læreruddannet.
- Har undervisningserfaring og pædagogiske kompetencer, samt gode relationskompetencer.
- Har et åbent, positivt og ressourceorienteret sind i forhold til vores unge
- Fremmer kvalitet og struktur i arbejdet ved at skabe pædagogiske overvejelser og planlægge individuelle indsatser.
- Er selvtransporterende mellem muligvis to arbejdssteder.
Vi stiller store krav – og gør samtidig vores bedste for, at vi sammen og med den rette hjælp lykkes med at få alle elever til at trives og udvikle sig optimalt, både fagligt og socialt. Vi har gode resultater – tæt på 80% af eleverne, som gennemfører et FGU-forløb, kommer i job eller i uddannelse.
Stillingen kræver undervisningserfaring og relevant uddannelse og kompetencer indenfor undervisning i matematik og naturfag.
Arbejdsstedet
Du vil blive tilknyttet FGU Vestegnens afdeling i enten Brøndby, Ishøj, Hvidovre eller Albertslund, hvor du vil referere til FGU Vestegnens pædagogiske afdelingsleder.
Om os
FGU Vestegnen er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Vi startede i 2019 og er derfor stadig i udvikling.
Yderligere informationer om FGU Vestegnen og stillingen som lærer på FGU Vestegnen https://fguvestegnen.dk/hvad-kan-du-paa-fgu-vestegnen/.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med start 1. august 2025. Løn og ansættelsesforhold i henhold til aftale mellem Finansministeriet og lærernes centralorganisation og uddannelsesforbundet - ansøger bedes orientere sig på forhånd om løn og ansættelsesforhold på: https://uddannelsesforbundet.dk/overenskomst-fgu
Ansøgning, samtale og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Heidi Sara Rasmussen på 2968 9810. Vi vil gerne modtage uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025, kl. 12.00. Samtaler holdes i uge 24.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.