Kvalitetskoordinator til fødevareproduktionsvirksomhed
Vil du være med til at sikre høj fødevaresikkerhed og kvalitet i en moderne fødevareproduktion?
Delika Food Group er en af Danmarks førende fødevarevirksomheder. Vi producerer bl.a. pølser, pålæg og røgvarer til detailhandlen og foodservicesektoren på fabrikker i Aalborg, Haderslev, Christiansfeld og Aarhus.
Derudover har vi et lager- og logistikcenter i Skjern. Virksomheden beskæftiger ca. 340 medarbejdere.
Du får en central rolle i den daglige kvalitetsopfølgning på fabrikken og et tæt samarbejde med dine kollegaer i Delika Food Groups kvalitetsafdeling. Du refererer direkte til koncernkvalitetschefen og bliver en del af et fagligt stærkt og engageret QA-miljø.
Dine ansvarsområder:
Du får en varieret hverdag med ansvar for både operationelle og udviklingsorienterede opgaver, herunder:
- Daglig kvalitetsopfølgning og tilstedeværelse i produktionen
- Sikring af overholdelse af gældende fødevarelovgivning og interne krav
- Varetage myndighedsbesøg (Fødevarestyrelsen)
- Vedligeholdelse og opdatering af egenkontrolprogram i samarbejde med kolleger fra QA
- Udarbejdelse og godkendelse af deklarationer, næringsberegninger og etiketter
- Opfølgning på kundehenvendelser og reklamationer sammen med kolleger fra QA
- Håndtering af afvigelser og korrigerende handlinger
- Udtagning og opfølgning på mikrobiologiske og kemiske analyser
- Hygiejnerunderinger og kontrol af at procedurer og instruktioner følges
- Løbende forbedringer af processer og arbejdsgange
- Kalibrering af måleudstyr i samarbejde med teknisk afdeling
- Daglige og ugentlige kontroller (fx nedkøling, pH-målinger m.m.)
- Registrering og opfølgning i e-smiley, inkl. sporbarhedstest
- Deltagelse i kunde- og tredjepartsaudits
Dine kvalifikationer:
- Du har erfaring fra en tilsvarende stilling og en
- Du har en uddannelse som procesteknolog, levnedsmiddeltekniker eller tilsvarende
- Du har erfaring fra fødevareproduktion – gerne fra kødindustrien
- Du har solid viden om fødevaresikkerhed og fødevarelovgivning
- Du har kendskab til certificerings- og ledelsessystemer, gerne IFS
- Du er rutineret bruger af Microsoft Office
Personlige kompetencer:
- Du arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og vedholdende
- Du trives i tværfagligt samarbejde
- Du tager ansvar og trives i en travl og omskiftelig hverdag
- Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en synlig og engageret sparringspartner
- Du kommunikerer klart og tager den faglige dialog med både kollegaer og ledelse
- Du er relationsstærk og bidrager positivt til samarbejdet på tværs af organisationen
Vi har en uformel omgangstone og dagligdagen er præget af højt tempo og godt humør. Du får dygtige og ambitiøse kollegaer på tværs af Delika Food Groups fabrikker, som vil hjælpe dig godt fra start. Der er fast løn, som forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Stillingen er med base i Haderslev.
Hvis vi har fanget din interesse, ser vi frem til at høre fra dig senest d. 15.06.2026. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.