Oversergent med flyteknisk baggrund og flair for kvalitetsledelse til F-35 Aircraft Maintenance Squadron ved Fighter Wing Skr...

apartmentForsvaret placeVojens calendar_month 
Oversergent med flyteknisk baggrund og flair for kvalitetsledelse til F-35 Aircraft Maintenance Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup (genopslag) Fighter Wing Skrydstrup (FW) søger en erfaren og dygtig oversergent til F-35 Aircraft Maintenance Squadron.
Er du proaktiv og ansvarsbevidst i opgaveløsningen? Og har du gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser, afdelinger og myndigheder? Så er du måske vores nye kollega. Om enheden F-35 Logistic Group planlægger og gennemfører den logistiske implementering og drift af F-35 kampfly.
Opgaverne spænder fra udvikling af logistiske koncepter, og til at sikre tilstrækkelig personel med rette kompetencer og uddannelse til at håndtere de nye opgaver. F-35 Aircraft Maintenance Squadron (AMS) er ansvarlig for vedligeholdelse og servicering af F-35 kampfly.
F-35 AMS håndterer alt relateret direkte til vedligeholdelsen af F-35, våben og våbensystemer samt den daglige flyvning. FW går en spændende tid i møde med femte-generations kampflyet, F-35. Hertil følger en masse opgaver og udviklingsmuligheder.
Om stillingen Stillingen som assisterende kvalitetskoordinator ved AMS er forankret i FW Logistics Group. Stillingen omfatter opgaver og roller i forbindelse med Danish Military Airworthiness Requirements (DKMAR) PART 145 for F-35 kapaciteten på FW.
Du vil som assisterende kvalitetskoordinator indgå som en integreret del af AMS ledelsesteam og til dagligt bistå AMS kvalitetskoordinator i opgaveløsningen. Du vil her få en unik mulighed for, på nærmeste hånd, at deltage i og påvirke den fremtidige kvalitetsudviklingen i F-35 AMS.
Du vil med andre ord kunne være med til at sætte dit præg på Flyvevåbnets største operative vedligeholdelseseskadrille og dermed aktivt medvirke til at skabe FLV bedste arbejdsplads med fremtidens kampfly. Du skal som F-35 AMS assisterende kvalitetskoordinator være med til at sikre den bedst mulige kommunikation på tværs af alle ledelsesniveauerne ved AMS, på en måde så alle bliver inkluderet og går i samme retning.
Du vil som en integreret del af AMS ledelsen blive inddraget aktivt i beslutningsprocesserne angående kvalitet og DKMAR. En af de primære opgaver som assisterende kvalitetskoordinator ved F-35 AMS, er at støtte kvalitetskoordinatoren samt den øvrige AMS ledelse, for at tilsikre at FW DKMAR PART 145 vedligeholdelsesorganisation til stadighed efterlever de, i FSV og DKMAR PART 145 fastsatte rammer og bestemmelser for vedligeholdelse af fly og flykomponenter.
Du får dermed et stort medansvar for at sikre den vedvarende luftdygtighed på F-35 kampflyet. Delopgaver inden for dette felt spænder vidt, men varierer mellem compliance monitering, intern kvalitetssikring og sparring med alle dele af AMS vedligeholdelsesorganisation.
FW SUB-CAMO og Logistics Quality Management element (LQM) vil være tætte samarbejdspartnere ved FW i relation til DKMAR og kvalitetsstyring. Du bliver inddraget i planlægningen og udførelsen af FW AMS interne audits i samarbejde med de relevante afdelingers ledere.
Du bistår ved revidering af AMS MOE, du opfordrer og guider ML gruppen til at gennemføre selvstændige audits af egne underafdelinger. Egne/interne audits ved AMS skal blive til naturlige og faste rutiner. Det vil være simple audits som levetids produkter, oprydning, optælling, samt audits af mere kompleks karakter og audits efter behov, og altid i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i AMS.
Du gennemfører og kommunikerer kvalitetstiltag på AMS med relevante personelgrupper/specialer. Du skal kunne påvirke kvalitets og FLYSIK holdning på AMS positivt, herunder tilse/ opfordre til at opgaver løses med ensartet kvalitet, nærvær i opgaven og bevidsthed om Human Factor.
Du skal magte at kunne påvirke op til 300 medarbejderes tilgang til kvalitet på tværs af alle specialer ved AMS. Opgaven er derfor fagligt meget bred og et godt kendskab til alle specialer ved AMS vil være en styrke. Du udfører sagsbehandling inden for kvalitetsstyring på AMS herunder afvigelsesdatabasen, monitering af CMMS, TMS og AR systemet for F-35.
Du foretager opfølgning på auditrapporter og kommunikerer resultater og behov for ændringer efter aftale med kvalitetskoordinatoren. Stillingen ved FLV største operative eskadrille byder på gode muligheder for udvikling af dig selv, og du vil få gode muligheder for at påvirke indhold og opgaver i stillingen i tæt samarbejde med kvalitetskoordinatoren og ledelsen på AMS.
Stillingen er organisatorisk placeret som en integreret del af ledelsen ved AMS. F-35 AMS øverste ledelse består af CH AMS, NK og AMS chefsergent. Du skal forvente at kunne blive udsendt med F-35 på øvelser samt i internationale operationer. Om dig Det forventes, at du er udnævnt oversergent og har en baggrund enten som B1 eller B2.
Hvis du ikke allerede er udnævnt forventes det, at du er en erfaren sergent samt, at du har gennemført en uddannelse på uddannelsesniveau 4 eller højere på kvalifikationsrammen for livslang læring. Det vil være ønskeligt at du tidligere har beskæftiget dig med EMAR / DKMAR og kvalitetsstyring.
Du har gode ledelsesmæssige kompetencer og har gode evner til at skabe samarbejdsrelationer på tværs af en organisation med forskelligheder. Du skal være god til at motivere og argumentere i et miljø, hvor du altid vil møde en direkte reaktion på dine anbefalinger.
Du skal gennem det personlige eksempel bidrage til en positiv feedback kultur, hvor der konstant er fokus på løbende kvalitets forbedringer for hele organisationen. Som person er du energisk, analytisk og beslutsom. Du forstår at kommunikere dine budskaber og beslutninger tydeligt og effektivt såvel i tale som på skrift.
Du har fokus på målgruppen i og formålet med din kommunikation og kan tilpasse denne til både situationen og modtagerne. Du er lyttende, tillidsvækkende, samt evner at motivere og inspirere mellemledere med forskellig baggrund. Du interesserer dig for flyvesikkerhed samt kvalitets – og forandringsledelse og evner at favne de til tider modsatrettede krav til kvalitet og operativ effekt.
Det er en fordel, hvis du besidder indgående faglige kompetencer inden for det flytekniske område på F-16/ F35 platformen, hvor du eks. har gjort tjeneste inden for 1LM eller 2LM, som leder af en flydok eller værkstedsleder. Det er ydermere en fordel, hvis du er uddannet auditor og har kendskab til flyvesikkerhedsvirket i flyvevåbnet, DKMAR PART 21, Part M, 145 og 147/66.
Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevant efteruddannelse efter ansættelse i stillingen. Du kan kommunikere klart og enkelt i skrift og tale på dansk og engelsk. Du skal være omstillingsparat og fleksibel i opgaveløsningen.

Du har en god forståelse af de opgaver og risici FW står overfor med driften af et nyt Kampfly. Ansættelsesvilkår Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til det enhver tid fastsatte niveau og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Sikkerhedsgodkendelsen varetages af Forsvarets Efterretningstjeneste. Du har som ansat i Forsvaret pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte MJ Lars Kristensen 21 64 16 54, FW-L-AMS01@MIL.DK. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Personelkommandoen på mail FPS-SHA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 21. maj 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Fighter Wing På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere. Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser.
Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens. Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Samarbejde med Haderslev Kommune Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker. Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent. I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wing’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt.

Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på FPS-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk. Fakta Application due21-05-2026 Start date01-08-2026 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/fw/ Share/Print

check_circleNyt tilbud

Lagerekspedient

apartmentDavidsenplaceVojens
Lagerekspedient Er du en dygtig og rutineret lagermedarbejder med truckcertifikat? Så er det måske dig, vi står og mangler i vores trælast i Vojens. Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor ”Vi løser det” er mere end et motto...
thumb_up_altAnbefalede

Ungarbejder - 7 timer - Vojens

apartmentLidl Danmark K/SplaceVojens
IntroduktionEr du under 18 år? Og drømmer du om at få et job, der giver lidt ekstra penge til dig selv hver måned? Så er du måske vores nye ungarbejder!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold. Og som ungarbejder i Lidl får du et...
electric_boltStraks start

Butiksmedarbejder til Hobbii Aarhus

apartmentHobbiiplaceDanmark
En af vores fantastiske medarbejdere skal læse videre, så nu er vi på udkig efter en ny kollega til vores team. Så er du en stjerne til at sprede glæde blandt kunder, og har du en magisk evne til at jonglere mellem service og salg? Så er du måske...