Butiksmedarbejder til Hobbii Aarhus
En af vores fantastiske medarbejdere skal læse videre, så nu er vi på udkig efter en ny kollega til vores team. Så er du en stjerne til at sprede glæde blandt kunder, og har du en magisk evne til at jonglere mellem service og salg?
Så er du måske vores næste butiksassistent i en af Danmarks mest eventyrlige garnbutikker! 🌟🧶
Tradition og innovation
Hos Hobbii fortryller vi hverdagen med en blanding af tradition og innovation. Det gælder ikke kun vores forretningsmodel, hvor vi konstant fornyer os, både hvad effektivitet og vores produkter angår. Vi kender de gode gamle teknikker, det gode garn, og basismodellerne.Samtidig udvikler vi dem løbende, og følger med tidens trends og nye unge strikkere og designere.
Dit team
Vi har skabt et kreativt og uformelt miljø, hvor vi alle elsker at fordybe os i garnets forunderlige verden. Din nærmeste leder er en ægte garnwizard, der er klar til at hjælpe dig godt ind i rollen. Hun er altid tilgængelig for både kunder og kollegaer og elsker at skabe magi sammen med et hold, der deler hendes passion.
Hvad vil du lave?- Skabe uforglemmelige kundeoplevelser ved at imødekomme kundernes behov og samtidig sikre god service til andre kunder med fokus på mersalg.
- Vejlede kunder i strikke- og hækleopskrifter samt valg af garn for at sikre, at de får den bedste oplevelse og det rette produkt.
- Bidrage til et indbydende butiksmiljø ved at opretholde overblikket og sikre, at butikken er ren og overskuelig.
- Fylde varer op bidrage til at sikre, at butikken altid fremstår præsentabel.
- Ad hoc-opgaver
Vi leder efter dig, der:
- Er over 18
- Er vild med at strikke og/eller hækle, og kan hjælpe kunder med strikke – og hækleopskrifter samt valg af garn
- Har erfaring med kundeservice, og måske har gode eksempler på, hvordan diverse kundesituationer skal håndteres
- Vil med på vores eventyr
Til gengæld lover vi dig:
- Spændende opgaver og masser af erfaring
- En plads i et team, hvor tradition og innovation går op i en højere enhed
- Løn efter gældende butiksoverenskomst 💰
- Adgang til et magisk fællesskab af ligesindede garnentusiaster! 🧶
Er det dig, vi leder efter?
Vi søger dig der kan arbejde 8 timer om ugen, med opstart d. 24. juli. Vi forventer at din hovedferie er afholdt når du starter, så du er klar til at give en tørn når du starter.Du skal kunne arbejde 1-2 hverdage om ugen. Vi deles om weekendvagter.
Du behøver ikke sende en ansøgning, bare send os dit CV og svar på et par spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig!🌟