Studentermedhjælper til Juridisk Afdeling

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Politik og administration
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Studentermedhjælper til Juridisk Afdeling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen – er det dig?

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse inden for sundhedsområdet, genoptræning og hele ældreområdet, herunder hjemmepleje, plejehjem m.m. til borgerne i København.

Vi søger en studentermedhjælper, som får en central rolle med til at hjælpe afdelingens jurister med diverse juridiske og administrative opgaver.

Vi tilbyder
  • Unik mulighed for dyb indsigt i forvaltningens ressortområde, hvor du får mulighed for at skabe værdifulde forbindelser på tværs af hele organisationen.
  • Et socialt, dynamisk og spændende arbejdsmiljø tæt på beslutningsprocesserne, præget af godt samarbejde og en uformel, afslappet omgangstone.
  • En familievenlig arbejdsplads med mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage.
  • En række personalefordele, som du kan læse mere om på www.medarbejder.kk.dk.
  • Kort afstand til offentlig transport som metroen og Københavns bedste udsigt.
Om dig
  • Du er under uddannelse som cand.jur., cand.mer.jur. eller en cand.scient.pol. med interesse for jura – og har minimum et år tilbage af din uddannelse.
  • Det er vigtigt, at du trives med teamwork på tværs af forskellige fagområder, da du kommer til at arbejde i en stor og kompleks organisation.
  • Det er også vigtigt, at du er opsøgende, udadvendt og god til at have en venlig og hjælpsom dialog med dem, du skal samarbejde med.
  • Uanset din baggrund, er det vigtigt for os, at du er engageret og god til at se tingene i et større perspektiv.

Om os

Stillingen er placeret i Juridisk Afdeling, som består af erfarne og fagligt dygtige medarbejdere i form af 8 jurister, en akademisk medarbejder, en administrativ medarbejder og en studentermedhjælper.

Juridisk Afdeling er en del af forvaltningens Center for Ledelse og Kommunikation, og stillingen refererer til forvaltningens juridiske chef. Din arbejdsplads bliver i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens centralforvaltning på Nørrebro i København.

Juridisk Afdeling rådgiver forvaltningens direktion og den øvrige forvaltning og varetager opgaver inden for primær databeskyttelsesret, forvaltningsloven, sundhedsloven, ældreloven, serviceloven og sundhedsreformen, men også øvrig lovgivning, som relaterer sig til forvaltningens ressort og opgaveløsning.

Det omfatter bl.a. aktindsigtsanmodninger fra pressen, administration af magtanvendelsesreglerne, sagsbehandling vedrørende værgemål, samt myndighedsafgørelser om kontakt- og besøgsrestriktioner.

Juridisk Afdeling har desuden en rolle i forhold til det politiske niveau, fx i forbindelse med budgetforhandlingerne, de politiske møder i Sundheds- og Omsorgsudvalget, udarbejdelse af indstillinger og redegørelser til Sundheds- og Omsorgsudvalget og ved besvarelse af spørgsmål fra medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en 15 timers studenterstilling med ansættelse fra 1. maj 2026 eller tidligere, hvis muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til dine kvalifikationer og efter gældende overenskomst. Du vil som udgangspunkt blive ansat på HK-overenskomst.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte juridisk chef Niels Nicolai Nordstrøm på 24 92 70 25 eller adm. medarbejder Kirsten Brogaard Juul på 24 42 05 09. Læs også mere på www.kk.dk/suf

Søg via llinket senest søndag den 22. marts 2026

Vi forventer at holde samtaler i uge 13 og 14.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

apartmentFinansforbundetplaceKøbenhavn
studentermedhjælper med fokus på data engineering. Vi leder efter en engageret og analytisk studentermedhjælper, som har lyst til at dygtiggøre sig med at arbejde med big data, kodning og visualisering. Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Politik og administration Ansøgningsfrist:  15.  03.2026 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Studenterjob/fritidsjob Søg jobbet Vi søger en dygtig og proaktiv studentermedhjælper til et deltidsjob på 12-15 timer...
apartmentFinansforbundetplaceKøbenhavn
studentermedhjælper til Team Data og Analyse i Finansforbundet, hvor du bliver en del af et team, der dagligt arbejder tæt sammen med forretningen om at skabe værdi gennem data og indsigter. Du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med forretningen omkring...