Studentermedhjælper - Data Engineering
Er du nysgerrig på data engineering, og motiveres du af at omsætte data til forretningsmæssige indsigter? Så har du mulighed for at blive en del af Team Data & Analyse i Finansforbundet, hvor vi søger en nysgerrig, initiativrig og ansvarsfuld studentermedhjælper med fokus på data engineering.
Vi leder efter en engageret og analytisk studentermedhjælper, som har lyst til at dygtiggøre sig med at arbejde med big data, kodning og visualisering. Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående af en teamleder, to analytikere og en anden studentermedhjælper, hvor vi i tæt samarbejde understøtter forretningen med analyser, rapportering og datadrevne indsigter.
Dine arbejdsopgaver:
Som Data Engineering studentermedhjælper er du i frontlinje til resten af organisationen. Dine primære opgaver vil bl.a. være at:
- Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af vores dataplatform (Microsoft Fabric) og vores Power BI-rapporter og analyser
- Arbejde med data fra flere kilder, herunder medlems-, adfærds- og spørgeskemadata på tværs af systemer.
- Bidrage med automatisering af processer
- Understøtte hele analyseprocessen, fra dataindsamling og databearbejdning til analyse og formidling af resultater
Vi arbejder allerede i dag, og vil fremadrettet arbejde endnu mere, med machine learning og artificial intelligence. Det kan fx være udvikling af lønmodeller, automatisering af processer og andre avancerede analyser, hvor du også vil have mulighed for at bidrage, hvis det matcher din faglighed.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
- Er universitetsstuderende og cirka midtvejs i dit studie indenfor data, statistik, analyse eller lignende
- Har interesse for/erfaring med at arbejde med data og analyser
- Har lyst til at arbejde med Power BI og SQL (kendskab er en fordel, men ikke et krav)
- Gerne har kendskab til Python (en fordel, men ikke et krav)
- Taler og skriver flydende dansk
Derudover er du nysgerrig, positiv, effektiv og ansvarsfuld. Du arbejder struktureret, tager ejerskab for dine opgaver og har gode samarbejdsevner, da du får en bred kontaktflade i organisationen.
Hvis du i stedet ønsker at dygtiggøre indenfor business analytics, søger vi en Business Analytics studentermedhjælper, der i højere grad arbejder med forretningsunderstøttelse, governance og datakvalitet.
Om jobbet:
Som studentermedhjælper hos os får du mulighed for både at bidrage aktivt og udvikle dine kompetencer i et fagligt miljø med fokus på læring og sparring. Der er gode muligheder for gradvist at få mere ansvar i takt med, at du udvikler dig i rollen.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen, og placering af timerne er fleksibelt og aftales under hensyn til studie, eksamensperioder og lignende.
Vi tilbyder:
Et stærkt fagligt og socialt miljø, gode muligheder for faglig udvikling samt mange sociale tilbud som sommerfester, julearrangementer, ud-af-huset møder, fredagsbarer, studenterarrangementer og meget mere.
Vi holder til i lyse og rummelige kontorer med udsigt til Christianshavns Kanal på Applebys Plads i København.Har du spørgsmål til vilkår og løn, kontakt Andreas Steinberg på tlf. 50 69 24 87. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen og dine konkrete arbejdsopgaver, kontakt studentermedhjælper Sille Wiberg på e-mail sbw@finansforbundet.dk.
Send din ansøgning og CV til os inden d. 13. marts, og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde i Finansforbundet og hvordan du kan bidrage til vores team. Vi glæder os til at høre fra dig!Samtaler bliver afholdt i uge 13 med henblik på ansættelse hurtigst muligt efter aftale.