Udvikler til PGDB – et sundhedskritisk produkt
PGDB modtager løbende data fra laboratoriesystemer på patologi- og genetikafdelinger og anvendes som et dagligt værktøj i forbindelse med diagnostik. Databasen leverer desuden data til blandt andet Sundhedsstyrelsens Landsregister for Patologi og Cancerregisteret og understøtter kvalitetssikring, forskning og produktionsopgørelser.
Du bliver en del af vores Healthcare-område og får mulighed for at arbejde med en samfundskritisk løsning, der har direkte betydning for sundhedsprofessionelles arbejdsgange og kvaliteten i sundhedsvæsenet. Vi søger dig, der kombinerer solide udviklingskompetencer med teknisk dømmekraft og interesse for både produktet og kundernes behov.
Du trives med at arbejde i en eksisterende løsning og skabe gennemtænkte forbedringer i tæt samarbejde med kolleger og kunder. Udvikler med fokus på videreudvikling, kvalitet og stabil drift I rollen arbejder du med udvikling, integration og vedligeholdelse af PGDB.
Opgaven er at videreudvikle produktet gennem gennemtænkte og vedligeholdelsesvenlige løsninger frem for at bygge alt forfra. Det kræver, at du kan forstå den nuværende løsning og se muligheder for at forbedre den trin for trin. Du bliver involveret i hele udviklingsforløbet, fra dialog om behov og afklaring af løsninger til design, implementering, test og idriftsættelse.
Du omsætter forretningsmæssige ønsker til tekniske løsninger, der passer ind i produktets arkitektur og kan vedligeholdes over tid. PGDB er i stabil drift, og derfor er kvalitet, sikkerhed og driftsstabilitet centrale hensyn. Du arbejder pragmatisk med den eksisterende kodebase og bidrager til løbende forbedringer af blandt andet struktur, testbarhed, dokumentation og udviklingspraksis.
Du bliver en del af et team, hvor vi deler viden, sparrer om tekniske valg og tager fælles ansvar for produktet. Rollen er hands-on, men giver også mulighed for at præge løsningerne og bidrage til teamets faglige udvikling. AI-understøttede værktøjer indgår som en naturlig del af udviklingsarbejdet, eksempelvis til kodeforståelse, dokumentation, test og udviklingssupport.
Du behøver ikke være AI-specialist, men vi forventer, at du er nysgerrig og har lyst til at anvende værktøjerne ansvarligt og værdiskabende. Teknologistack PGDB er udviklet med .NET på serversiden, Angular på frontend og MS SQL som database. Derudover anvender vi blandt andet Codex og Copilot som støtte til kodeforståelse, dokumentation, test og udvikling.
Vi forestiller os, at du: har erfaring med professionel softwareudvikling, gerne fra komplekse enterprise- eller sundhedsløsninger har gode kompetencer inden for .NET og erfaring med relationelle databaser, særligt MS SQL har erfaring med eller interesse for frontend-udvikling i Angular kan sætte dig ind i eksisterende kodebaser og udvikle løsninger med fokus på kvalitet, testbarhed og vedligeholdelse trives med integrationer, afhængigheder og forretningskritiske systemer kan samarbejde med kunder og kolleger om at afklare behov og finde pragmatiske løsninger er nysgerrig på brugen af AI i softwareudvikling og kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk Som person Du er nysgerrig, ansvarlig og praktisk orienteret.
Du motiveres af at forstå et produkt i dybden og skabe forbedringer, der giver reel værdi for brugerne. Du har respekt for eksisterende løsninger og den stabilitet, de leverer, men du tør også udfordre uhensigtsmæssige mønstre og foreslå bedre måder at gøre tingene på.Du arbejder struktureret og tager ansvar for at følge opgaver fra afklaring til implementering. Du deler din viden, søger sparring, når det er relevant, og bidrager konstruktivt til teamets fælles beslutninger. Derfor skal du vælge CGI Hos CGI bliver du en del af en international IT- og konsulentvirksomhed med høj faglighed, stærkt sammenhold og fokus på udvikling.
Du får mulighed for at arbejde med et samfundskritisk produkt inden for Healthcare i et fagligt miljø, hvor samarbejde, videndeling og langsigtet produktansvar er en naturlig del af hverdagen. Vi tilbyder gode løn- og personaleforhold, pension og sundhedsforsikring.
Som medarbejder får du desuden mulighed for medejerskab gennem CGI’s Share Purchase Program. Praktisk information Arbejdssted: Aarhus Tiltrædelse: Efter aftale Vi vurderer ansøgninger fra den 27. august og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du fra den 27. august velkommen til at kontakte Director Hanne Østergaard. Ansøg Læs mere Tranbjerg Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Ikke oplyst Ugentlig arbejdstid: Fuldtid 120 evalueringer på Jobindex 4 af 5 stjerner