Senior udvikler/Tech Lead til modernisering af sundhedskritiske systemer
Du bliver en del af vores Healthcare-område, hvor vi arbejder med komplekse og samfundskritiske systemer, der har direkte betydning for brugere, arbejdsgange og kvaliteten i sundhedsvæsenet. Vi leder efter dig, der kombinerer stærke udviklingskompetencer med solid teknisk dømmekraft og lysten til at gå forrest.
Du skal både være tæt på koden, sætte teknisk retning og hjælpe teamet med at omsætte nye muligheder inden for AI til konkret og ansvarlig værdi i udviklingsarbejdet. Senior udvikler og Tech Lead med ansvar for modernisering, kvalitet og AI i praksis I rollen kommer du til at arbejde med nyudvikling, integration og gradvis modernisering af eksisterende løsninger.
Opgaven handler ikke om at rive alt ned og begynde forfra, men om at skabe kontrolleret fremdrift gennem nye moduler, bedre arkitektur, højere kvalitet og en trinvis udfasning af ældre systemdele. Du får en central rolle i at designe og implementere løsninger, der kan sameksistere med eksisterende legacy-systemer, samtidig med at vi bygger fundamentet for fremtidens platforme.
Det kræver teknisk overblik, pragmatisme og respekt for de løsninger, der allerede fungerer stabilt i driften. Som Tech Lead er du med til at sætte retning for de tekniske valg og løfte teamets samlede kompetenceniveau. Du sparrer med kolleger, deler erfaringer og hjælper mindre erfarne udviklere med at træffe gode tekniske beslutninger.
Rollen er samtidig tydeligt hands-on, og du forventes selv at bidrage væsentligt til udviklingen af løsningerne. AI bliver en aktiv del af moderniseringsarbejdet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med analyse af eksisterende kode, dokumentation, test, migrering, kodeforståelse og udviklingsunderstøttelse.
Du behøver ikke være AI-specialist, men vi forventer, at du har et relevant fagligt niveau, er nysgerrig på mulighederne og kan være med til at afprøve og forankre nye arbejdsformer på en ansvarlig måde. Dine opgaver og dit ansvar Du kommer til at udvikle nye moduler, der kan sameksistere med de eksisterende legacy-løsninger, og bidrage til en kontrolleret og trinvis udfasning af ældre systemdele.
I arbejdet designer og implementerer du løsninger med fokus på stabil drift, høj kvalitet og en god brugeroplevelse, og du arbejder på tværs af nyudvikling, integration og modernisering i komplekse systemlandskaber. Som Tech Lead sætter du teknisk retning og bidrager til gode arkitektur- og designbeslutninger.
Du bringer AI aktivt i spil, hvor det skaber reel værdi, og er med til at afprøve og modne AI-understøttede arbejdsformer i teamet. Samtidig sparrer du med kolleger, støtter mindre erfarne udviklere og samarbejder tæt med forretningen og domæneeksperter, så de teknologiske forbedringer også opleves som reelle forbedringer for brugerne.
En spillende træner Du bliver ikke kun den, der designer løsningen på tavlen. Du skal også selv være med til at bygge den. Vi søger en profil, der kan gå forrest, afklare tekniske muligheder, skabe retning, lære fra sig og samtidig producere væsentlige dele af løsningen.
Du trives med at være en faglig nøgleperson, som andre kan sparre med, men du holder dig tæt nok på koden til at kende de praktiske konsekvenser af de tekniske valg. Du får derfor en rolle, hvor du både er udvikler, teknisk drivkraft, rådgiver og facilitator.
Kort sagt en spillende træner, der hjælper teamet med at løfte sig fagligt og teknologisk. Teknologistack Den primære teknologistack består af .NET på server-siden, Angular på frontend samt MS SQL og PostgreSQL som databaser. Derudover arbejder vi med AI-understøttede værktøjer og metoder til blandt andet kodeforståelse, dokumentation, test, migrering og udviklingssupport.
Vi forestiller os, at du: har solid erfaring som senior udvikler, gerne fra komplekse enterprise- eller sundhedsmiljøer har stærke kompetencer inden for .NET og moderne backend-udvikling har erfaring med relationelle databaser som MS SQL og/eller PostgreSQL har forståelse for frontend-udvikling, gerne med Angular kan navigere sikkert i komplekse systemlandskaber med integrationer, legacy-systemer og forretningskritisk drift har erfaring med at sætte teknisk retning og sparre med andre udviklere har et relevant kendskab til AI i softwareudvikling og lyst til at udvikle dette yderligere kan omsætte arkitektur- og teknologivalg til løsninger, der fungerer i praksis er pragmatisk, kvalitetsbevidst og god til at balancere ny teknologi med stabil drift kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk Som person Du er nysgerrig, teknisk stærk og praktisk orienteret.
Du drives af at skabe løsninger, der virker i virkeligheden, ikke kun på et whiteboard. Du har respekt for eksisterende systemer og for de mennesker, der bruger dem, men du har også modet til at udfordre vaner, når nye muligheder kan skabe bedre resultater.Du ser AI som et værktøj, der skal bruges klogt og konkret. Du afskriver ikke nye muligheder på forhånd, men køber heller ikke ukritisk ind på hype. Du undersøger, afprøver og vurderer, hvor teknologien faktisk skaber værdi, og du hjælper andre med at gøre det samme.
Derfor skal du vælge CGI Hos CGI bliver du en del af en international IT- og konsulentvirksomhed med høj faglighed, stærkt sammenhold og fokus på udvikling. Du får mulighed for at arbejde med samfundskritiske løsninger inden for Healthcare i et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder gode løn- og personaleforhold, pension og sundhedsforsikring. Som medarbejder får du desuden mulighed for medejerskab gennem CGI’s Share Purchase Program. Praktisk information Arbejdssted: Aarhus Tiltrædelse: Efter aftale Vi vurderer ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Director Poul Svendsen for mere information om jobbet. Ansøg Læs mere Tranbjerg Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Ikke oplyst Ugentlig arbejdstid: Fuldtid 120 evalueringer på Jobindex 4 af 5 stjerner