Erfaren Product Owner til sundhedsløsninger

apartmentCGI Danmark A/S placeTranbjerg calendar_month 

Vil du være med til at forme digitale løsninger, der gør en reel forskel for patienter og sundhedsprofessionelle? Hos CGI søger vi en erfaren Product Owner, som kan omsætte komplekse behov til klare prioriteringer og skabe retning for udviklingen af samfundskritiske sundhedsløsninger.

Du bliver en del af vores Healthcare-område, hvor vi udvikler og videreudvikler løsninger, der understøtter centrale arbejdsgange i det danske sundhedsvæsen. Det omfatter blandt andet patologi- og genetiksystemer samt løsninger til kommunikation mellem hospitaler, praktiserende læger og borgere.

Fælles for løsningerne er, at høj kvalitet, stabil drift og forståelse for brugernes hverdag er afgørende.

Product Owner med ansvar for retning, prioritering og samarbejde

Som Product Owner får du ansvar for at omsætte forretningsmæssige og sundhedsfaglige behov til konkrete og prioriterede udviklingsopgaver. Du arbejder tæt sammen med udviklingsteams, kliniske eksperter, kunder og øvrige interessenter og skaber sammenhæng mellem produktets mål, brugernes behov og de tekniske muligheder.

Du udarbejder og vedligeholder produktets backlog, prioriterer features og følger fremdriften i samarbejde med Scrum Master og udviklingsteamet. Samtidig udarbejder du løsningsbeskrivelser, faciliterer dialogen med interne og eksterne interessenter, bidrager til roadmap og den strategiske produktudvikling og deltager i relevante udbud og tilbud.

Rollen kræver, at du kan navigere mellaem forskellige perspektiver og skabe tydelighed, når behov, krav og prioriteringer ikke er entydige. Du behøver ikke selv at være udvikler, men du skal kunne indgå kvalificeret i dialogen om tekniske løsninger og forstå konsekvenserne af de valg, der træffes.

Vi forestiller os, at du
  • har erfaring som Product Owner eller fra en tilsvarende rolle i en IT-organisation
  • har erfaring med agile arbejdsformer, eksempelvis Scrum eller SAFe
  • kan omsætte forretningsbehov til klare prioriteringer og udviklingsopgaver
  • kommunikerer tydeligt og kan skabe fælles retning på tværs af tekniske og forretningsmæssige interessenter
  • arbejder struktureret og analytisk samt følger beslutninger og leverancer til dørs
  • har forståelse for sundhedssektoren eller lyst til at opbygge en solid domæneforståelse
  • kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk.

Som person

Du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og god til at lytte, udfordre og samle forskellige perspektiver. Du trives med ansvar og kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, også når der er flere hensyn at balancere.

Du skaber tillid gennem tydelig kommunikation og en involverende arbejdsform. Samtidig bevarer du fokus på produktets mål og hjælper teamet og interessenterne med at forstå, hvad der er vigtigst, og hvorfor.

Derfor skal du vælge CGI

Hos CGI bliver du en del af en international IT- og konsulentvirksomhed med høj faglighed, stærkt sammenhold og fokus på udvikling. Du får en meningsfuld rolle med mulighed for at påvirke løsninger, der anvendes i sundhedsvæsenet, og du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi deler viden og tager et langsigtet ansvar for vores produkter og kunder.

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem løbende dialog, relevante kurser og certificeringer. Du får desuden pension, ekstra feriefridage, fritvalgsopsparing og mulighed for medejerskab gennem CGI’s Share Purchase Program.

Vi ønsker en arbejdsplads med forskellige perspektiver og erfaringer og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Hos os er der også mulighed for at deltage i sociale og faglige fællesskaber, blandt andet gennem vores netværk og Social Club.

Praktisk information

Arbejdssted: Aarhus
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 31. august 2026

Vi vurderer ansøgninger løbende men indkalder først relevante kandidater til samtale ultimo august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Hanne Østergaard på telefon 24 96 09 21, dog først efter den 28. august 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en straffeattest uden anmærkninger, der er relevante for stillingen.

placeTranbjerg
Arbejdstid: Hver mandag - fredag 2 timer pr. gang - mødetid fra kl. 16:30 Ansøgning: Send din ansøgning via formularen på vores hjemmeside her. Vi behandler løbende ansøgninger og ansætter så snart vi har den rigtige kandidat. Vi forventer:
apartmentLidl Danmark K/SplaceAarhus, 8 km fra Tranbjerg
IntroduktionHar du sans for renlighed og trives med at arbejde selvstændigt? Vil du være med til at sikre rene butikker i Aarhus? Så er det måske dig, vi søger som kørende rengøringsassistent til Aarhus!Det er vigtigt, at vores butikker afspejler...
apartmentCGI Danmark A/SplaceTranbjerg
Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Director Poul Svendsen for mere information om jobbet. Ansøg Læs mere Tranbjerg Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Ikke oplyst Ugentlig arbejdstid...