Sygeplejerske søges til administrativ stilling i almen praksis (32–37 timer)
Sygeplejerske søges til administrativ stilling i almen praksis (32–37 timer)
Ønsker du en hverdag med patientkontakt, ansvar og faglighed – men uden vagter og skiftende arbejdstider?
Byens Lægehus i Aarhus søger en erfaren sygeplejerske (minimum 2 års erfaring) til en 32–37 timers stilling i vores velfungerende lægepraksis.
Der er krav om fremmøde alle 5 hverdage, til bemanding af sekretær post og/eller konsultation.
Der er ikke tale om en klassisk sygeplejerskestilling, men om en administrativ funktion med fokus på sekretæropgaver – herunder særligt telefonvisitation, rådgivning og tidsbestilling. Stillingen passer godt til dig, der trives med at være patienternes første kontakt til klinikken og motiveres af koordinering, overblik og faglige vurderinger i hverdagen.
Dine hovedopgaver vil være:
- Telefonvisitation og sundhedsfaglig rådgivning
- Tidsbestilling og prioritering af patienthenvendelser
- Daglig telefonisk patientkontakt
- Håndtering af laboratoriesvar, korrespondancer, bilag og attestarbejde
- Receptfornyelser og øvrige administrative opgaver relateret til patientforløb
- Administrative sekretæropgaver og understøttelse af klinikkens daglige drift
Der vil desuden – efter behov og interesse – på sigt kunne indgå sygeplejefaglige konsultationer ved siden af de administrative opgaver.
Vi søger dig, som:
- Er autoriseret sygeplejerske med minimum 2 års erfaring
- Har stærke kommunikative evner og trives med telefonisk patientkontakt
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med godt overblik
- Har lyst til en rolle med fokus på visitation og administration – med mulighed for kliniske opgaver på sigt
- Gerne har erfaring fra almen praksis eller visitation (ikke et krav)
Hos os får du:
- En meningsfuld stilling med ansvar og stor selvstændighed
- Arbejde i dagtid uden vagter, weekender og skiftende arbejdstider
- Et stærkt kollegialt fællesskab og godt arbejdsmiljø
- En centralt beliggende arbejdsplads ved Store Torv i Aarhus
- Gode ansættelsesvilkår og grundig introduktion
Byens Lægehus er en kompagniskabspraksis med tre læger, engagerede medarbejdere og ca. 5.500 patienter. Vi lægger vægt på kvalitet, samarbejde og trivsel — både for patienter og personale.
Tiltrædelse efter aftale.Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem DSR og PLO.
Ansøgninger bedes kun sendt som PDF-fil til: info@byenslaegehus.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Byens LægehusStore Torv 5, 2. tv., 8000 Aarhus C