Praksissygeplejerske hos Molslægerne
Vi søger en kompetent konsultationssygeplejerske, der brænder for arbejdet med kronikere i almen praksis.
Vi er en velorganiseret praksis med fokus på faglighed og struktur, hvor kronikerkontrol er sat i system med faste tidsintervaller.
Arbejdet omfatter selvstændige konsultationer og sygebesøg. Herunder justering af den medicinske behandling indenfor rammeordinationer. Aktuelt følges alle KOL, diabetes, hypertensions, osteoporose og stofskifte patienter med kontroller ved vores sygeplejersker.Derudover indgår vores sygeplejersker også i vurdering og behandling af akutte patienter, sårpleje, kørekortsattester, vaccinationer, børneundersøgelser, svangrekontroller, celleskrab mm. Tidligere praksis erfaring vil være en fordel.
Vigtigst er, at du passer ind i vores team, hvor vi arbejder med højt humør, flad struktur og med fokus på trivsel og arbejdsglæde. Vi søger endnu en engageret, mødestabil og tillidsvækkende kollega, som er god til at kommunikere med patienter og kolleger samt indstillet på at lære meget nyt.Der vil blive grundig oplæring og mulighed for relevante kurser, ligesom der dagligt er afsat tid til supervision.
Vi er et mindre lægehus bestående af 3 speciallæger i almen medicin, 2 uddannelseslæger, 2 sygeplejersker, 1 sekretær og 6 medicinstuderende. Vi har et højt patientflow, og vi gør os umage for at skabe hensigtsmæssige patientforløb. Vi er fleksible og hjælper hinanden. Vi vægter både faglighed og det sociale højt, bla.med regelmæssige personalemøder, løbende undervisning, fælles frokost og sociale arrangementer i løbet af året.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
For mere information: Kontakt os på job@molslaegerne.dk eller 86351080 Løn efter overenskomst mellem DSR/PLA. Ansættelse på 30-37 timer efter aftale, opstart snarest muligt.
Send din ansøgning via "Ansøg".
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 31.5.26. Samtaler afholdes i uge 23 og 24.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.