Deltids-årsvikariat i biologi - og evt. idræt på H.C. Ørsted Gymnasiet - Lyngby

placeLyngby calendar_month 

På H.C.Ø Lyngby opslås en deltids-stilling som lærer i biologi (og evt. idræt). Stillingen tiltrædes 1. november 2025 eller snarest derefter og er en deltids-stilling på 80 %.

Du bliver en del af H.C.Ø

H.C. Ørsted Gymnasiet på TEC – Technical Education Copenhagen - er et af Danmarks største gymnasier med omkring 1400 elever på vores tre afdelinger i henholdsvis Ballerup, Lyngby og på Frederiksberg. Vi har høj faglighed, moderne laboratorier, værksteder og et levende og aktivt skolemiljø.

Vi tilbyder inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning til elever, der ønsker et bredt dannende fundament med særlig fokus på naturvidenskab og teknologi. Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Du skal have lyst og evne til at arbejde med nysgerrige engagerede og ambitiøse unge.

Derudover lægger vi vægt på, at:

  • Du kan formidle din faglighed
  • Du er fleksibel i din varetagelse af opgaver

Du indgår i et engageret team af kreative og fagligt kompetente kolleger, der leverer undervisning af høj kvalitet og skaber et dynamisk, innovativt og dannende læringsmiljø. Vi fremmer læringen ved konstant at udvikle kombinationen af det teoretiske med det praktiske.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har en universitær uddannelse inden for biologi – og evt. idræt - og at du derudover er glad for at formidle og nysgerrig samt har overblik, tålmodighed, initiativ og godt humør og kan bidrage positivt til vores elevers lyst til at lære.

Derudover har du forståelse for og motiveres af at arbejde med vores ambitiøse og sjove elever.

Vi er interesserede i at høre fra såvel erfarne som nyuddannede undervisere med eller uden pædagogikum.

Hvad tilbyder vi dig?

På H.C. Ørsted Gymnasiet tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, med mulighed for forhandling af tillæg i henhold til vores lønpolitik.

Der er tale om en stilling på deltid – svarende til 80 %.

Stillingen tiltrædes 1. november 2025 eller snarest derefter.

Du ansættes på TEC med tjenestested på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne,

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest mandag den 6. oktober 2025 kl. 12.00.

Der afholdes efter planen samtaler torsdag den 9. oktober 2025.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte rektor Sune Bek (sbe@tec.dk – tlf. 2545 3198).

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere fortælle om deres job og motivation.

apartmentRegion HovedstadenplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
du kontakte konst. sektionschef Peter Ørsted Svencionis på e-mail: peter.oersted.svencionis.01@regionh.dk eller telefon: +45 30113800. Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø. Løn...
placeKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
økonomielev hos Baum Und Pferdgarten! Ørsted søger IT-Supporter elever - Åbner snart Tilmeld dig her og få besked som en af de første når Ørsted åbner for ansøgninger til deres elevuddannelser i 2026. Ørsted søger indkøbselever...
electric_boltStraks start

Indian Sous-Chef at KAHANI COPENHAGEN

apartmentHH Gruppen ApSplaceFrederiksberg, 10 km fra Lyngby
where culinary artistry meets timeless elegance. Nestled in the refined enclave of H.C. Ørsted Vej, our restaurant is a sanctuary of sophistication, offering an elevated dining experience that redefines Indian and Pakistani cuisine. At Kahani, every...