Vikariat som administrativ medarbejder i Familie og Sundheds stab
Vi er en afdeling med mange forskellige opgaver, hvor nogle opgaver er faste og andre projektorienteret.
For os er det vigtigt, at der er plads til gode grin, forskellighed og en uformel omgangstone, som vi gør meget ud af at værne om. Du skal derfor kunne se dig selv ind i en hverdag, hvor vi omgås hinanden.
Om stillingen: Som administrativ medarbejder vil du spille en central rolle i afdelingens daglige drift. Vi tilbyder blandt andet mulighed for at varetage administrative opgaver såsom håndtering af postkasser, dagsordener til visitationsmøder, telefonbetjening samt ad hoc administrative understøttende opgaver for hele afdelingen.
Du vil have din hverdag i Staben, som udfører understøttende opgaver på tværs af Familie og Sundhed. I Staben lægger vi stor vægt på samarbejde, psykologisk tryghed og fleksibilitet. Vi er en del af en lærende organisation, som løbende arbejder med at udvikle og tilpasse arbejdsgange og procedurer.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Håndtering og systematisering af opgaver i vores centrale børn- og ungepostkasse, herunder oprettelse og håndtering af underretninger
- Administration og koordinering af opgaver relateret til PPR i samarbejde kollega
- Håndtering af telefonhenvendelser fra borgere
- Varetagelse af dagsordener til visitationsmøder i Familie og Sundhed
- Ad hoc administrative understøttende opgaver for hele afdelingen
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med administrative opgaver, gerne fra en kommunal eller offentlig sammenhæng
- Er fleksibel og trives med at have mange forskellige opgaver
- Arbejder struktureret, selvstændigt, effektivt og er god til at skabe overblik
- Er en teamplayer, som kan træde til, hvor der er behov, og bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Har gode IT-kundskaber og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
Vi tilbyder:
- En spændende og afvekslende hverdag i en afdeling med mange forskellige opgaver
- Et fagligt stærkt og engageret team, der arbejder tæt sammen
- Fleksibelt arbejde og en god work-life balance
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Løn efter kvalifikationer med indplacering efter overenskomsten for kontorpersonale m.fl. indgået med Gentofte Kommunalforening (GKF).
Stillingen er på deltid mellem 25-30 timer ugentligt med mulighed for flekstid, og hvor vi hjælper hinanden med at få hverdagene til at hænge sammen. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe - og børneattest.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og er tidsbegrænset frem til 31.12.2025 med mulighed for forlængelse.
Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset etnisk oprindelse, religion, alder, handicap mv.
Vil du vide mere?Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Nicoline Pontoppidan Jørgensen på telefonnummer 2034 9960
Det praktiskeVi holder løbende ansættelsessamtaler frem til, at rette kandidat er fundet.