[ref. c69094719] Vild med børn, nysgerrig på hverdagsmagi og god til både nærvær og narrestreger? Så er det måske lige dig, vi mangler på Hørsholm Lille Skole!
Vi søger nemlig to hjertevarme og engagerede pædagoger eller pædagogmedhjælpere, som har lyst til at gøre en forskel for vores skønne børn i både skole, SFO Snøvsen og klub Basen.
Velkommen til Hørsholm Lille Skole
Vi er en étsporet lilleskole med omtrent 200 børn, der holder til midt i Rungsted i en tidligere højskole omgivet af natur, skrænter, høje træer og masser af plads til eventyr.Her arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang, hvor børns stemmer bliver hørt, og hvor både store og små bliver mødt med respekt og nysgerrighed.
En hverdag fyldt med mening
Som en del af vores pædagogiske team får du en rolle, der spænder bredt. Du vil indgå i skolens pædagogiske støttetimer om formiddagen, og om eftermiddagen bliver du en del af det kreative, aktive og legende liv i vores SFO Snøvsen og klub Basen – og måske er du også med på alt fra lejrskoler til snobrødsaftener.
Du får lov til at bruge din faglighed, dine idéer og din personlighed – og hos os er det relationer, fællesskab og børns trivsel, der står øverst på dagsordenen.
Den ene stilling er tidsbegrænset i et barselsvikariat på ca. 1½ år, mens den anden er fast. Vi er fleksible i forhold til timer – begge stillinger kan være på mellem 15 og 35 timer om ugen, alt efter dine ønsker og skolens behov i det helt rette match.Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 7.30-17 foruden deltagelse i lejrskole, pædagogiske arrangementer m.m.
Vi håber, at du:
- Elsker at være en vigtig voksen i børns liv
- Skaber tryghed og struktur – med både varme og overblik
- Har lyst til at bringe dine idéer i spil og finde på alt fra boldspil til bålmad
- Engagerer dig i forpligtende fællesskaber og er god til at samarbejde
- Bidrager med humor, overskud og hjerte og har fokus på relationer med både børn og voksne
- Tør tage ansvar og træde ind i både små og store fællesskaber
- Brænder for arbejdet med SFO/Klub-børn i lilleskoleregi
Du kan være ny i faget, i gang med uddannelsen eller supererfaren – vi vægter din motivation og din lyst til at være en del af vores skoleliv.
Til gengæld tilbyder vi:
- En flok med ca. 120 fantastiske børn i alderen 5-12 år – og deres nysgerrige, aktive forældre.
- Et arbejdsmiljø med høj trivsel, tillid, stor frihed og plads til at være dig.
- Et tæt og engageret team, hvor samarbejde og humor er i højsædet.
- Et naturskønt udemiljø – med plads til at bygge, løbe, gynge, klatre, lege og drømme
- Indflydelse på aktiviteter, traditioner og pædagogiske temaer.
Vil du være med? Det håber vi!
Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og slår til, når vi finder den helt rigtige til vores flok af både børn og voksne.
Opstart: Snarest muligt eller senest 1. august 2025
Ansøgning og relevante bilag sendes til hlsk@hlsk.dk – mærk mailen “Ansøgning pædagog”.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi og møde os, inden du søger!Du kan læse mere på www.hlsk.dk eller finde os på Facebook og Instagram, hvor du får et glimt af hverdagen på vores dejlige skole.
Har du spørgsmål, så ring endelig til SFO-leder Sebastian Stahl på 24 75 02 32 eller viceskoleleder Louise Brodersen på 22 36 27 63.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, OK2024-2026 for det pædagogiske personale ved frie skoler. Skolen er medlem af Lilleskolernes Sammenslutning.