Pædagog til SFO og klub
Unik mulighed for at blive en del af et fantastisk team på vores lilleskole.
Vi søger en pædagog, der brænder for det pædagogiske arbejde i SFO/klub - en voksen, der elsker musikliv og teater.
Elsker du det pædagogiske arbejde med en masse søde børn? Er du dygtig til relationsdannelse og er du en en tryg og fantasifuld voksen? Holder du af og har du evner til at bringe musik- og teaterliv i spil for børn og unge?
Hos os elsker vi at fordybe os i leg. Vi holder af udeliv og er meget glade for at bringe det kreative univers i spil i hverdagen. Og så elsker vi musik og teater. Vi vægter “barnets stemme” højt og ønsker at vores børn mærker, at deres meninger har værdi ved bl.a. at være medskabere af hverdagen.
Synes du ovenstående lyder spændende, så er du måske lige den pædagog, vi søger til Farum Lilleskoles SFO og klub.
Vi er en nyere lilleskole fra 2019 og kan have op til 80 børn indskrevet i vores SFO. De ældre elever tilbyder vi et mere uformelt klubtilbud, som du også kan være med til at sætte dit præg på. Du vil blive en del af et motiveret og engageret pædagogteam med højt humør, som sammen skaber inspirerende og hyggelige aktiviteter i eftermiddagstimerne.Den primære arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 11.30-16.30 og evt. i skoletid. Løn vil følge gældende overenskomst.
Vi søger dig, der først og fremmest ser børnene og formår at skabe tryghed, nærvær og gode relationer i hverdagen. Vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd. Derfor ønsker vi, at du med dit gode humør og din solide faglighed kan gå forrest og inspirere børnene.
Vi forventer, at du:
- ser den gode relation til børnene som fundamentet for den gode udvikling og vægter et tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre højt
- værner om et roligt udviklings- og læringsmiljø med fokus på fordybelse
- har fokus på at skabe en anerkendende tilgang til børnene, der giver dem en hverdag med glæde, begejstring, nysgerrighed og viden
- er en god rollemodel, der kan skabe struktur og rum til mangfoldighed og tolerance
- at du er udadvendt, imødekommende, initiativrig og involverende
- at du med din faglighed har blik for det enkelte barns udvikling og generelle trivsel
Vil du være med til at skabe rammerne for det gode børneliv hos os på Farum Lilleskole og er du vild med at arbejde med børn, så send din ansøgning til kontor@farumlilleskole.dk med emnefelt: ”Ansøgning - pædagog Farum Lilleskole”
Frist for ansøgning er onsdag d. 28. maj kl. 12.
Vi afholder første samtalerunde mandag d. 2. juni og tirsdag d. 3. juni i uge 23. Vi forventer at afholde anden runde af samtaler tirsdag d. 10. juni og onsdag d. 11. juni i uge 24.
Vil du vide mere?Kontakt skoleleder Karina Larsen for yderligere spørgsmål på kla@farumlilleskole.dk / tlf.: 29 87 81 82. Du kan også læse mere om os på www.farumlilleskole.dk og på www.facebook.com/farumlilleskole
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Farum Lilleskole