Pædagog/pædagogmedhjælper søges til unik lille og hyggelig institution på Vesterbro

apartmentTante Olgas Børnehus placeKøbenhavn calendar_month 

Vores dygtige og forholdsvis nyuddannede pædagog Victor ønsker at prøve kræfter med en anden aldersgruppe end børnehavebørn, og vores dygtige pædagogmedhjælper Alberte skal på universitetet og læse psykologi. Vi søger derfor to nye medlemmer til Tante Olgas arbejdsfællesskab.

Stillingerne, som begge er på 37 timer, ønskes besat pr. den 1. august. Men der er mulighed for opstart allerede 1. juni for den ene af stillingerne.

Når du starter i Tante Olgas Børnehus, får du:

  • De skønneste kolleger, som har din ryg, hygger sig sammen og hepper på hinanden
  • Vesterbros sødeste børnehavebørn og forældre – de skal opleves
  • En struktureret hverdag med forberedelsestid, ugeplaner og ugebrev – hvor der også er plads til spontanitet og frem for alt til at følge børnenes spor

Vi søger dig, som:

  • Begejstres over hvor skønne børnehavebørn er
  • Trives bedst i små miljøer
  • Tager ansvar for sammenhængskraften i huset
  • Er skøn, finurlig og lige så perfekt uperfekt som alle os andre

Tante Olgas Børnehus:

Er en hyggelig selvejende institution beliggende i et smørhul på Vesterbro. Her er liv og glade dage i de to små huse. På Sønder Boulevard, hvor vi søger dig, er der ca. 44 glade børnehavebørn og 8 ansatte. På Lyrskovgade, er der 24 glade vuggestuebørn og 8 ansatte.

Der er køkkenpersonale i begge afdelinger, som tilbereder lækker økologisk mad til børn og medarbejdere.

Du bliver del af et hus, der:

  • Prioriterer omsorg og nærvær frem for alt andet
  • Er fuld af gak og løjer - helt i Tante Olgas gode ånd
  • Arbejder målrettet og systematisk med pædagogik

Hvem er Tante Olga:

”Tante Olga er en, humoristisk, hjertevarm, karismatisk og til tider temmelig fjollet dame i sin bedste alder. Engang i tidernes morgen drog hun ud i den store verden fra København, for at bosætte sig i Amerika. Her tager hun på vildmarksture og møder indianere, cowboy´dere, vilde dyr eller tager en fin kjole på og udforsker byens kulturer.

Hun er nysgerrig på livet og mennesker, er vild med børn og vil skabe et sted med plads til den gode barndom i institutionslivet. Derfor har hun dette børnehus”

I din ansøgning bedes du beskrive hvilke af nedenstående fire roller du ser dig selv mest i. Du skal max vælge 2 og sætte nogle ord på, hvorfor du genkender dig mest i dem. God fornøjelse.

Legekammerat
  • Yndlingsvoksen
  • Agere i kaos
  • Sjov, humor og lyst
  • Intet specifikt mål
  • Leg på børns præmisser
Læremester
  • Plan, styring og didaktik
  • Hittepåsomhed
  • Kreativitet
  • Struktur og overblik
  • Målorienteret
Hyggevoksen
  • Følgeskab
  • Passe på
  • Emotionsorienteret
  • Hjemlig
  • Tryghedsskabende
Ordensmagt
  • Retfærdighed
  • Holder øje
  • Overblik og forebyggelse
  • Mægle
  • Holde møde

Kontakt Souschef Regitze Pedersen på telefonnummer 25 94 46 60, hvis du er nysgerrig og vil vide mere.

Begge stillinger er fastansættelser

Det er muligt at ønske færre timer.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der afholdes løbende samtaler.

Ansøgningsfristen udløber d. 30. maj.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bedste hilsner fra os alle i Tante Olgas Børnehus.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
en engageret og livsglad pædagogmedhjælper, der har lyst til at være flyver i hele huset og som vil være med til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Lidt om os Lyngholmen er en lille institution med to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper...
apartmentRudersdal KommuneplaceBirkerød, 24 km fra København
på tilværelsen og det at være pædagogmedhjælper. Du søger stillingen via nedenstående link...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  25.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Det er da lige dig, vi mangler som pædagogmedhjælper i Vinkelager i Vanløse. Dig med positiv energi, gåpåmod og lyst til at gøre...