Operationel Indkøber til global virksomhed
Brænder du for indkøb, logistik og administration? Vil du være en del af et engageret team i en international virksomhed i vækst?
Så har du nu muligheden for at blive en del af FlowCon International, som udvikler, producerer og sælger differenstryk-uafhængige kontrolventiler (PICVs) og dynamiske strengreguleringsventiler til den globale HVAC-industri.
Jobbet
Vi søger en serviceminded og struktureret operationel indkøber, og du bliver en central del af vores supply chain med ansvar for den daglige håndtering af indkøb til produktion og lager. Du sikrer rettidig levering, opfølgning på ordrer og tæt koordinering med både interne og eksterne interessenter.Din hverdag bliver alsidig, og du får mulighed for at udvikle dig i en virksomhed i stor udvikling.
Du får base på vores hovedkontor i Slagelse på Vestsjælland og refererer til vores Internal Sales & Logistics Manager.
Dine primære opgaver
Som en vigtig del af teamet har du bl.a. ansvar for:
- Løbende oprettelse og opfølgning på indkøbsordrer
- Sikre rettidig levering og opdatering af leveringsdatoer i ERP-systemet
- Daglig kontakt med leverandører omkring leverancer, restordrer og afvigelser
- Samarbejde med sourcing manager om leverandørperformance og optimering
- Koordinering med internt salg og produktion ved ændringer i behov og leveringstider
- Håndtering af reklamationer og afvigelser i samarbejde med kvalitetsafdelingen
- Fakturagodkendelse
- Vedligeholdelse af stamdata og indkøbsrelaterede dokumenter
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring operationelt indkøb, gerne fra en international virksomhed. Vigtigst er, at du har lyst til at tage ansvar og bidrage aktivt til teamets succes.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en struktureret og detaljeorienteret arbejdsstil
- Trives i et dynamisk miljø, og kan håndtere flere opgaver samtidigt
- Er serviceminded og god til at skabe relationer
- Gode kommunikationsevner
- Tager ansvar og arbejder proaktivt
- Behersker dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
- Har erfaring med fragt og booking af transporter (en fordel)
- Har erfaring med Microsoft Office (især Excel) og ERP-systemer (f.eks. Visma, Dynamics, Navision)
Vi tilbyder
Du bliver en del af et professionelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter samarbejde og engagement. Du kan se frem til en spændende stilling i en global virksomhed med mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du introduceres med en grundig on-boarding til vores processer med support fra erfarne kolleger.Vi går op i fleksibilitet i hverdagen samt løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.
Bliv en del af FlowCon
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV senest d. 21. september via 'Ansøg'-knappen.
Vi kalder løbende ind til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Internal Sales & Logistics Manager, Mads Juul Jørgensen, på telefon: +45 9299 9515.
FlowCon International er en dansk produktions- og handelsvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger differenstryk-uafhængige kontrolventiler (PICVs) og dynamiske strengreguleringsventiler til den globale HVAC-industri. Vi har produktion både i USA og Danmark og har salgskontorer i en række lande.
Vi er visionære og fokusere på innovative og bæredygtige løsninger, der reducerer energiforbruget og minimere miljøpåvirkningen.
Læs mere om virksomheden her: www.flowcon.com
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.