Erfaren Indkøber med fokus på sourcing og forhandling i Østen
Er du dygtig til og interesseret i at forhandle aftaler, sikre stærke partnerskaber samt arbejde med spændende produkter i et internationalt miljø? Så er du måske den Indkøber, vi leder efter til vores team i Björna.
HVEM ER VI?
Hos Björna bliver du en del af en spændende, dynamisk og international tekstilvirksomhed, der er leverandør til mange store retail kæder i Norden og EU.
Vi designer, udvikler og forhandler egne brands, licens- og privat label produkter i tæt samarbejde med vores kunder.
Vi beskæftiger 8 dedikerede medarbejdere på vores kontor i Viby J.
INDKØBER TIL HOMETEX.
Vi søger en engageret og struktureret Indkøber, der kan tage ansvaret for vores indkøb af Hometex – primært produceret i Fjernøsten. Vores produkter leveres til nogle af Europas største detailkæder og det kræver både kvalitetssans og forretningsforståelse at følge vores produkter fra idé til butikker.
Vi søger en profil, der har en naturlig interesse i home området, samt besidder købmandsmæssig flair og kan forstå dynamikken i detail handlen. Du følger ligeledes med markedet i trends, tendenser og kreative udtryk.
HVAD INDEHOLDER JOBBET?
I stillingen som Indkøber vil dine opgaver bl.a. inkludere:
- Prisforhandling og aftaler med leverandører
- Minimum 2 årlige indkøbsrejser til Fjernøsten/Pakistan (ca. 10-20 dage om året)
- Indkøb og produktudvikling af Hometex
- Daglig kontakt til og opfølgning på leverandører
- Daglig kontakt med vores kunder
- Ordrekoordinering, ordre tastning - følge ordren fra start til slut
- Reklamationshåndtering
- Ad hoc-opgaver
- Udvikling af nye produkter i samarbejde med design & Salg.
Du vil få en varieret hverdag, hvor du kan bidrage med din erfaring inden for indkøb og være med til at videreudvikle de gode partnerskaber med vores leverandører og kunder.
HVAD FORVENTER VI:
For at du kan trives og lykkes i jobbet forventer vi:
- Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da det er vigtigere for os, at du er handlekraftig, selvstændig, har øje for detaljen og har erfaring som Indkøber med Østen og meget gerne specifikt kendskab til kurve eller lignende produktområder.
- Har kommerciel tankegang med forståelse for produktionsprocesser og sourcing i Østen.
- Kan forhandle optimale priser og vilkår
- Engageret med en positiv og professionel attitude
- God til at opbygge relationer og skabe partnerskaber
- Vant til forretningsrejser i Østen
- Stærke og tydelige kommunikationsevner. Du kan tale, læse og skrive både dansk og engelsk på forhandlingsniveau (kan du også tysk er det en fordel)
- Ren straffeattest.
VI TILBYDER:
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor der praktiseres fleksibelt arbejdsmiljø og kultur. Vi værdsætter åbenhed og samarbejde, og tilbyder et miljø, hvor du kan trives både professionelt og personligt.
NEXT STEP:
CV indeholdende kort motiveret ansøgning sendes til job@bjorna.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Såfremt du har nogle spørgsmål, kan du skrive job@bjorna.dk eller til Bo H. Mikkelsen, tlf. 26129853
Vi håber opslaget her har vakt din interesse og glæder os til at modtage dit CV og møde dig i processen.