Indkøber og intern støtte til vores reparationsafdelinger (fuldtid/deltid)

apartmentPRO-CONSULT placeViby calendar_month 

PRO-CONSULT vokser, og vi har brug for en indkøber, der samtidig kan skabe struktur og sikre overblik. Fra vores hovedafdeling i Viby Sjælland, bliver du en uundværlig støtte til vores 25 teknikere, der til dagligt reparerer elektronik for industrien.

Dine opgaver

Du vil få en bred rolle, hvor det er vigtigt, at du kan holde overblik, arbejde struktureret og tage ansvar for at følge tingene til dørs. Opgaverne vil være:

  • Ansvarlig for indkøb af reservedele og materialer til vores 3 reparationsafdelinger, primært elektroniske komponenter fra såvel DK som udlandet.
  • Lagerstyring og koordinering af varetællinger og opmærkning.
  • Support til afdelingerne og projektstyring af mindre interne projekter, fx skabe overblik over testopstillinger og andet der hjælper teknikerne.
  • Diverse ad hoc-opgaver for administrationen. Eks. opdatering af månedlige nøgletal, koordinering af messe m.v.

Om dig

Vi forestiller os, at du er en struktureret og selvstændig person, der trives med at have mange bolde i luften. Du kan bevare overblikket og prioritere din tid.
  • Du er systematisk, organiseret og får ting til at ske.
  • Du har erfaring med indkøb og lagerstyring – eller lyst til at lære det.
  • Kendskab til elektronik er en fordel, men ikke et krav.
  • Du er god til at samarbejde og trives i en funktion, hvor du er bindeled mellem afdelingerne og hjælper til at teknikernes hverdag fungerer.
  • Du er rutineret i Office-pakken, især Excel.

Ønsker du 30 timers arbejdsuge (deltid) er dette muligt, afhængig af ønske om arbejdstider og kvalifikationer.

Alt i alt tilbyder vi et job, hvor du kan blive en nøglefigur og gøre en forskel for vores teknikeres hverdag. Din vil opleve et fleksibelt arbejdsmiljø, i en god og munter tone.

Sådan søger du

Ansøgning sendes til ja@proconsult.as

OBS: Vi indkalder løbende kandidater til samtale og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet. Vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jacob Andersen eller +45 3168 0848.

PRO-CONSULT er en landsdækkende servicevirksomhed i stor vækst, der har som mål at holde den Danske Industri kørende gennem hurtig service af deres automatiske styringer. Kunderne er primært industrivirksomheder i alle størrelser. Vores størrelse og kompetencer gør os unikke på vores område og vi er i dag 35 passionerede kollegaer der sammen hjælper hinanden til at lykkedes med opgaverne.

Vores afdelinger ligger i Viby Sjælland, Vejle og Padborg og vi forventer at afdelingerne – indenfor en 2 til 3-årig periode, vil bringe vores totale arbejdsstyrke op på over 45 kollegaer.

apartmentBJÖRNA ApSplaceViby
Er du dygtig til og interesseret i at forhandle aftaler, sikre stærke partnerskaber samt arbejde med spændende produkter i et internationalt miljø? Så er du måske den Indkøber, vi leder efter til vores team i Björna. HVEM ER VI? Hos Björna...
check_circleNyt tilbud

Operationel teknisk indkøber

apartmentActief HartmannsplaceKøge, 14 km fra Viby
Operationel teknisk indkøber til CKJ Steel Share: Operationel teknisk indkøber til CKJ Steel Er du struktureret, talstærk og har flair for tekniske indkøb? Har du lyst til at blive en central del af en vækstvirksomhed, hvor kvalitet og samarbejde...
thumb_up_altAnbefalede

Operationel indkøber

apartmentHOFORplaceKøbenhavn, 38 km fra Viby
Operationel indkøber Har du erfaring med indkøb og fakturering? Vores operationelle indkøber har fået nyt job internt i HOFOR, og vi er derfor på udkig efter en ny dygtig kollega, der kan overtage de mange spændende opgaver, der ligger og venter...