IT-supporter elev til Roskilde søges

Aarhus Universitet | Roskilde | simplyjob.com |
Administrationscenter Nat-Tech IT, ved Aarhus Universitet, søger en IT-supporter elev til IT-supporten i vores administrationscenter i Roskilde.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. august 2024, eller snarest muligt herefter.

Som elev ved Nat-Tech IT:

Vil du få en bred faglig erfaring i en af Aarhus Universitets største supportafdelinger. Dette vil medføre, at du vil få berøring med et bredt udsnit af forskelligartede supportopgaver som vi naturligvis tilpasser dine kompetencer.

I fællesskab sørger vi for, at du får en bred og grundlæggende basisviden inden for faget.

Du vil blive mødt af engagerede kollegaer, der gerne deler ud af deres viden, og du vil blive stillet overfor mange spændende udfordringer, som du efter oplæring vil kunne løse på egen hånd.

Ved Aarhus Universitet værdsætter vi et godt læringsmiljø, personligt engagement, faglig sparring samt kollegialt sammenhold.

Om dig:

Du har afsluttet eller er ved at afslutte grundforløbet på en teknisk skole. Eksaminer skal være bestået eller forventes bestået med et godt resultat.
 •  Du taler og forstår dansk
 •  Du behersker engelsk i skrift og tale
 •  Du er ansvarsbevidst og selvstændig
 •  Du er serviceminded og løsningsorienteret
 •  Du er engageret og tager ansvar for egen læring ved at tage initiativ og vise gå-på-mod
 •  Du besidder et godt humør

Om IT på Aarhus Universitet:

IT på Aarhus Universitet er opdelt i fem afdelinger som samlet dækker hele Universitetet. Der er ca. 220 ansatte der arbejder med henholdsvis IT-support og IT-drift ved Aarhus Universitet. I vores afdeling er vi ca. 31 supportere, samt tre elever, som supporterer to fakulteter.
I vores team, som supporterer fakultetet Technical Science, er vi 11 supportere, samt én elev, og vi er geografisk placeret på flere lokationer rundt i landet. Dit praktiksted vil blive Nat-Tech IT, Roskilde.

Dine opgaver som elev ved Nat-Tech IT vil bl.a. være:

 •  Klargøring og opsætning af IT-arbejdspladser og andet IT-udstyr
 •  Helpdeskfunktion og 1.level support
 •  Vedligeholdelse af computere, mobiler, tablets, printere, AV-udstyr, netværk, software, opdateringer samt fejlfinding

Ansættelsesvilkår:

Du vil få fast ansættelsessted på Aarhus Universitetets lokalitet ved Risø, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde.

Uddannelsesforløbet varer 2 år for IT-supportere og veksler mellem praktik ved Nat-Tech IT Roskilde og skoleophold.

Du kan læse mere om at være elev på Aarhus Universitet her: http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/elever/for-elever-og-praktikanter/

Har du spørgsmål?:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til IT-supporter Eivind Andreassen på e-mail eivind@au.dk eller via tlf. 24858405

Ansøgningsfrist:

Alle ansøgninger skal være udfyldt online og modtaget senest mandag den 17. juni 2024.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i umiddelbar forlængelse heraf.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkere i staten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia.
kr. Læs mere på www.au.dk
Gå ikke glip af nye ledige job!
Opret en job advarsel til Administration, Roskilde
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer
Få nye job tilsendt på email!
Få email-opdateringer om de seneste Administration job i Roskilde
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer