Opvasker på Gl. Brydegaard

apartmentGl. Brydegaard placeHårby calendar_month 

Vi leder efter en skarp opvaskerstjerne til Gl. Brydegaard på Sydvestfyn

Vi opruster i teamet på Gl. Brydegaard og søger derfor en dygtig kollega over 18 år, der har lyst til at være med til at få det hele til at spille - helt ned til den sidste krumme.

Hos os handler opvask ikke bare om at vaske op. Det handler om at skabe orden, pudse, rydde op og den der “her er rart at være”-følelse, når gæsterne træder ind ad døren. Derfor leder vi efter et ordensmenneske med overblik, energi og sans for detaljen.

Du bliver en vigtig del af huset, hvor opvask og oprydning er med til at binde hele gæsteoplevelsen sammen bag kulisserne.

Det kan vi tilbyde dig

Gl. Brydegaard er et levende sted midt i naturen på Sydvestfyn. Her mødes hotelgæster, konferencer og selskaber i en ramme af ro, hav, skov og nærvær.

Hos os hersker en uformel, humoristisk tone, stærkt fællesskab og en klar stolthed over det, vi laver. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger, og vi tror på, at gode dage starter med gode mennesker omkring sig.

Hvem er du

Du kommer til at arbejde med opvask og oprydning på hele Gl. Brydegaard.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en god fysik og kan tage fat
  • Er et ordensmenneske med øje for detaljen
  • Kan bevare overblikket, også når der er fart på
  • Trives både selvstændigt og i et team, hvor god kommunikation er vigtig
  • Er indforstået med aften- og weekendarbejde
  • Har kørekort
  • Stillingen er på 25–30 timer om ugen, og du skal være klar på en varierende hverdag.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til direktør Vibeke Halse på: vibeke@gammelbrydegaard.dk

Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål til stillingen på 44 12 19 33.

Vi indkalder til samtaler løbende, og dette opslag vil blive opdateret, når vi har fundet den rette.

Kørekort: B Almindelig bil

thumb_up_altAnbefalede

Opvasker

apartmentRestaurant FlammenplaceSønderborg, 41 km fra Hårby
Er du vores nye opvasker?Som opvasker er du ansvarlig for, at vores gæster kan få noget at spise på og drikke af. Og noget som ikke alene er rent, men som også sikrer vores høje hygiejnestandarder.Velkommen til restaurant FlammenDu kender os sikkert...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense, 25 km fra Hårby
kollega team, vil være at arbejde i opvaskeområdet og have kontakt med afdelingerne på OUH, når mad og service skal køres ud. Husassistentens arbejdsopgaver: Kunne indgå i diverse arbejdsgrupper i opvask og distribution Kunne varetage de forskellige...
apartmentOdense KommuneplaceOdense, 25 km fra Hårby
feje, tørre borde af og. lign. Understøttelse af køkkenets daglige drift fx tømme opvasker, gå ud med affald mm. Dette i samarbejde med dine kollegaer i køkkenet. Understøtte pædagogerne i indretning af læringsmiljøer ude og inde. Opsætning...