Vi søger en opsøgende B2B sælger
Kan du udvikle kundeporteføljer og motiveres du af at stå i spidsen for nysalg? Vil du være med til bl.a. at sælge Zoom’s markedsledende løsninger?
IP netcom A/S udvikler, sælger og servicerer kommunikations-løsninger til erhvervsvirksomheder, kommuner samt 2 udvalgte nichemarkeder (almen praktiserende læger og apoteker), som alle håndterer mange kundehenvendelser på hhv. telefon, chat, mail etc.
Vi er officielt Zoom Partner i DK og vi mangler en sælger som blandt andet kan fokusere på at udbrede dette budskab. Markedet er åbent og du får rig mulighed for at erobre et stort markedspotentiale. Er du ambitiøs så er der højt til loftet og du har mulighed for på sigt, at få et stort ansvar for vores salg.Du bliver en del af et uformelt miljø med høj faglighed og sparring med engagerede og dygtige kolleger.
Primære arbejdsopgaver:
- Du skal stå i spidsen for fremdriften af kundeporteføljen.
- Identificere og arbejde målrettet på at skabe nye forretningsmuligheder hos erhverv, læger og apoteker.
- Du skal kunne booke dine egne møder.
- Ansvarlig for din egen portefølje ved at opsøge, planlægge og afholde kundemøder, samt rådgive kunderne i forhold til den rigtige løsning.
- Samarbejde og sparre med vores support afdeling.
- Planlægge og deltage på konferencer og relevante messer.
Arbejdssted
Jobbet er som udgangspunkt til besættelse på vores kontor i Vejle, men du skal meget gerne hurtigt ud at besøge potentielle kunder. Mandage allokerer vi dog som udgangspunkt til salgsmøder, opfølgning og faglig sparring.
Din profil
I din rolle bliver du nøgleperson med ansvar for at skabe vækst med både nysalg og mersalg. Salgsglæde skal gerne stråle ud af dig, du kender alle kroge af salgsverdenen og du brænder for at gå forrest som et godt eksempel for dine kolleger.
Du arbejder selvstændigt, systematisk, struktureret og særligt vedholdende med dine opgaver, da vi indimellem kan løbe ind i lange beslutningsprocesser hos store eller kommunale virksomheder. Du evner hurtigt at forstå både kunder, produkter og markeder.Du navigerer nemt i en hverdag med mange interessenter og formår at være det naturlige bindeled mellem vores kunder og vores supportteam. Du skal kunne omstille hurtigt fordi vi opererer i en verden med konstant forandring og hvor mange ender skal mødes.
Vil du vide mere?
Er du interesseret eller har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Niels Jensen på tlf.: 6340 7440 eller e-mail: nje@ipnetcom.dk
Ansøgning inkl. CV sendes i elektronisk form til: job@ipnetcom.dk
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.