Intern sælger med produktkendskab og stort servicegen
Brænder du for tekniske løsninger til industrien, og trives du med at være tæt på kunderne på både telefon og e-mail? Hos Diesella A/S i Kolding søger vi en teknisk stærk kollega, der kan agere som backup for vores salgsmedarbejdere og give kvalificeret support til vores forhandlere i hele Norden.
Vi er en familieejet værktøjsgrossist, grundlagt i 1943, og i dag blandt de førende leverandører af måleværktøj, opspændingsværktøj, vægte, maskintilbehør og andre tekniske artikler til den “sorte industri” i Skandinavien. Vi sælger udelukkende gennem professionelle grossister og forhandlere og lagerfører størstedelen af vores sortiment på vores lager i Kolding.
Om jobbet
Som intern sælger får du en central rolle i vores interne salgs- og supportfunktion. Du bliver bindeled mellem kunder, eksterne sælgere og resten af virksomheden, og du arbejder bredt med både rådgivning, ordrebehandling og tilbudsgivning. Din opgave er at sikre, at vores kunder og forhandlere oplever hurtig, præcis og kompetent hjælp, både når der skal gives tekniske svar, og når der skal håndteres ordrer og tilbud.
I det daglige indgår du i vores salg-, produkt- og indkøbsgruppe, der er back-up for hinanden ifm. ferier mv. Du vil derfor også få berøring med opgaver indenfor indkøb og produkt, herunder forespørgsler på skaffevarer, vedligeholdelse af produkt-stamdata mv.
Arbejdsopgaverne dækker hele Norden, primært Danmark, Sverige, Finland og Norge.
Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte:
- Modtagelse og tastning af ordrer (telefon og mail)
- Teknisk support til grossister og forhandlere på det nordiske marked
- Telefonisk og skriftlig salgssupport
- Udarbejdelse af tilbud og opfølgning herpå
- Ordrebehandling og koordinering med lager
- Backup for interne og eksterne sælgere
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med værktøjsbranchen og forhandlersalg
- Har kendskab til vores produkter eller en relateret branche
- Har arbejdet med internt salg, kundeservice og teknisk support
- Er struktureret, serviceminded og god til at skabe relationer
- Er positiv, udadvendt, proaktiv og en resultatorienteret holdspiller
- Trives i et dynamisk miljø med mange kontaktflader
- Har gode IT-færdigheder og god erfaring med brugen af moderne IT-systemer
- Forstår vigtigheden af opfølgning og god kundeservice
- Kommunikerer flydende på dansk – og gerne også med godt kendskab til svensk og engelsk
Vi tilbyder:
- Et spændende job i en veletableret, familieejet virksomhed med stærke rødder i industrien
- Et bredt og teknisk interessant produktsortiment, hvor kvalitet og præcision er i fokus
- Tæt samarbejde med erfarne kolleger inden for salg, indkøb og produktudvikling
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer
- Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
- En hverdag med ansvar, indflydelse og spændende kunder
- Arbejdssted på vores adresse i Kolding
Har ovenstående fanget din interesse, og kan du se dig selv i et job med gode ansættelsesforhold, udviklingsmuligheder og solid base på vores matrikel i Kolding, så send en skriftlig ansøgning hurtigst muligt til Morten Haugaard på moha@diesella.dk.
Vi sigter efter at byde vores kommende kollega velkommen den 1. marts, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi afholder løbende samtaler og lukker søgningen, når den rette profil er fundet.