Pædagog søges til fuldtidsstilling i børnehaven
Vil du være en del af Børnehuset Søsterhøj – en mindre og overskuelig institution med fokus på børnefællesskaber og nærvær?
Vi søger en uddannet pædagog til en fuldtidsstilling i vores børnehave. Erfaring fra børnehaveområdet vil være en styrke, men for os er motivation, faglig nysgerrighed og lyst til samarbejde mindst lige så vigtigt.
Om Børnehuset Søsterhøj
Børnehuset Søsterhøj er en mindre integreret institution med i alt 13 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn. Den overskuelige størrelse giver gode muligheder for nærvær, tætte relationer og et solidt kendskab til hvert enkelt barn.
Institutionen er beliggende i Skåde Bakker i naturskønne omgivelser tæt på skov, strand og grønne områder, som vi bruger aktivt i hverdagen. Udeliv og leg i naturen er en naturlig del af vores pædagogiske praksis og bidrager til børns trivsel, nysgerrighed og bevægelsesglæde.
Hverdagen er præget af faste rutiner, tydelige strukturer og en rolig organisering af dagen, som skaber trygge rammer for både børn og voksne.
Vi har en ung personalegruppe, der går meget op i høj faglighed og er optaget af at udvikle vores pædagogiske praksis sammen. Samtidig prioriterer vi et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi gerne vil hinanden, samarbejder tæt i hverdagen og bakker hinanden op – både fagligt og menneskeligt.
Pædagogisk retning
I Børnehuset Søsterhøj arbejder vi målrettet med bredere børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til og kan deltage på forskellige måder. Fællesskabet er rammen om børns trivsel, udvikling og læring.
Som pædagog hos os bliver du en aktiv del af dette arbejde og bidrager med faglige refleksioner og pædagogiske handlinger i hverdagen i tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
Arbejdskultur og samarbejde
Vi prioriterer en arbejds- og omsorgskultur præget af tillid, respekt og fælles ansvar. Vi hjælper hinanden i hverdagen, prioriterer faglig dialog og refleksion og værner om arbejdsglæde og humor – også når hverdagen er travl.Derudover lægger vi vægt på en god introduktion og løbende faglig sparring i hverdagen.
Vi søger dig, der- er uddannet pædagog
- har interesse for arbejdet med børnehavebørn og børnefællesskaber
- møder børn, forældre og kolleger med nærvær og faglighed
- trives i en hverdag med struktur og fælles aftaler
- har motivation, faglig nysgerrighed og lyst til samarbejde
- har lyst til at bidrage til fælles faglig udvikling
Praktiske oplysninger
Arbejdstiden ligger inden for institutionens åbningstid kl. 6.30–17.00(mandag og fredag til kl. 16.30).
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk lederBirte Aaen Erichsen på tlf. 40 12 44 29.
Hvis du har lyst til at blive en del af Børnehuset Søsterhøj, glæder vi os til at høre fra dig.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Fredag d. 8. maj kl. 12.00.Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Om osBørnehuset Søsterhøj
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!