Pædagog til børnehave eller vuggestue i Børnehuset Klatretræet

apartmentAarhus Kommune placeTranbjerg calendar_month 

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende hverdage for børn – i et lille hus med stærkt fællesskab og høj faglighed?

Vi søger to uddannede pædagoger til fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt) i Børnehuset Klatretræet i Tranbjerg:

  • en pædagog til børnehaven med opstart hurtigst muligt
  • en pædagog til vuggestuen med opstart 1. august 2026

Timetallet kan i særlige tilfælde drøftes ved ansættelse.

Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne pædagoger til at søge. Hos os er der plads til at udvikle sig fagligt – uanset hvor du er i dit arbejdsliv. Skriv gerne i din ansøgning, om du primært er interesseret i børnehave eller vuggestue.

Om Klatretræet

Klatretræet er en mindre afdeling i Tranbjerg Dagtilbud med én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi er 10 medarbejdere og 55 børn i et hus, hvor nærvær, samarbejde og arbejdsglæde fylder meget.
Børnehaven består af 40 børn, 4 pædagoger og 2 medhjælpere.
Vuggestuen består af 13 børn, 2 pædagoger og 1 medhjælper.

Vi ligger centralt i Tranbjerg i grønne omgivelser og har to store legepladser, som giver gode muligheder for leg, bevægelse og udeliv.

Derfor skal du vælge os

Hos os bliver du en del af en imødekommende personalegruppe med humor, engagement og fokus på fællesskab.

Vi er en lille afdeling, hvor:

  • vi kender alle børn og forældre
  • vi hjælper hinanden i hverdagen
  • vi samarbejder tæt på tværs af huset
  • vi prioriterer et godt arbejdsmiljø

Hos os får du blandt andet:

  • et lille hus hvor alle kender alle
  • kolleger der sparrer og reflekterer sammen
  • fælles faglige personaledage og workshops
  • mulighed for at bringe din egen faglighed og idéer i spil
  • et arbejdsmiljø med humor, nærvær og samarbejde

Vi arbejder fagligt sammen både i teamet, i huset og på tværs af hele dagtilbuddet. Ingen står alene – vi reflekterer, sparrer og udvikler vores praksis sammen.

Vores pædagogiske arbejde

I Klatretræet arbejder vi blandt andet med:

  • Dagtilbud for alle – hvor vi tilpasser læringsmiljøet, så alle børn kan deltage og trives
  • stærke relationer og trygge fællesskaber
  • legens betydning for børns udvikling
  • børns nysgerrighed, fantasi og kreativitet
Vi arbejder også målrettet med opfølgning på anbefalinger fra uvildigt tilsyn, hvor vi blandt andet har fokus på relationer, kommunikation og pædagogiske læringsmiljøer.

Forældrene ser vi som vigtige samarbejdspartnere i barnets hverdag.

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning.

Har du lyst til at høre mere eller opleve stemningen i huset, er du meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til et besøg.

Kontakt: pædagogisk leder Tenna Kristensen – tlf. 23 84 47 72 Mail: tenkr@aarhus.dk

Ansøgningsfrist: 4. maj 2026

Samtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceBeder-Malling, 6 km fra Tranbjerg
Om jobbet: Nu har du muligheden for en spændende kombi stilling, hvor du både har timer i vuggestuen og børnehaven. Din stilling vil være fra 8.30-11.30 i vuggestuen og fra 11.30-14.30 i børnehaven. Vi søger både pædagog, pædagogisk assistent...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 8 km fra Tranbjerg
Vil du være en del af Børnehuset Søsterhøj – en mindre og overskuelig institution med fokus på børnefællesskaber og nærvær? Vi søger en uddannet pædagog til en fuldtidsstilling i vores børnehave. Erfaring fra børnehaveområdet vil være en styrke...
apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 32 km fra Tranbjerg
vi en uddannet pædagog til vores børnehave i Eventyrbakken og Sirius. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi er optagede af at skabe trygge og udviklende børneliv – med plads til både leg, fordybelse og udeliv. Vi arbejder hver dag for at skabe...