Psykolog til Lokalpsykiatri Haderslev – stærkt fagligt miljø, tæt samarbejde og gode udviklingsmuligheder
juni 2026. Hos os får du en alsidig hverdag, hvor udredning, behandling og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd. Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med engagerede kollegaer. Din rolle i Lokalpsykiatrien Du indgår i et tværfagligt team bestående af psykologer, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver samt ergoterapeut.
Sammen varetager vi udredning, diagnostik og behandling af en bred patientgruppe med forskellige psykiatriske problemstillinger – både individuelt og i grupper. Vi arbejder ud fra FACT-modellen, og dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte: Indledende samtaler med nye patienter Grundig psykopatologisk udredning og psykologiske undersøgelser Udarbejdelse af behandlingsplaner og epikriser Gennemførelse af terapeutiske forløb – både individuelt og i gruppe Faglig sparring, supervision og konferencer med kollegaer Medvirken til faglig udvikling i lokalpsykiatrien såvel som i psykologgruppen Supervision og debriefing af tværfagligt personale Hvis der er opgaver, du ikke har erfaring med endnu, sørger vi for en oplæring, der passer til dine behov.
Det vigtigste er din motivation for at lære og udvikle dig. Et fællesskab der bakker dig op Du bliver en del af en personalegruppe på 27 medarbejdere, heraf 2 psykologer i Lokalpsykiatri Haderslev. Derudover bliver du en del af den samlede psykologgruppe i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa med omkring 25 psykologer.Det giver dig: Mulighed for monofaglig sparring, supervision, undervisning og oplæring – både lokalt og på tværs En ledende psykolog som nærmeste leder samt daglig ledelse ved oversygeplejerske og overlæge En plan for din efteruddannelse til klinisk psykolog, specialist eller specialpsykolog Er du ny?
Så sørger vi for en tryg opstart, tæt supervision og en hverdag, hvor du gradvist vokser ind i rollen Er du erfaren? Så får du mulighed for at bidrage med din viden og være med til at udvikle praksis, herunder have indflydelse ifht. evt. særlige interesseområder. Fælles for alle er, at vi prioriterer sparring, faglig refleksion og et arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at spørge hinanden til råds og hvor man hjælper hinanden i en travl hverdag.
Praktiske oplysninger Arbejdssted: Lokalpsykiatri Haderslev, Clausensvej 25, 6100 Haderslev Stillingen er på 37 timer ugentligt (eller efter aftale). Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om måneden. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening.
Der indhentes straffe- og børneattest samt reference i forbindelse med ansættelsen. Ansøgning sendes elektronisk Ansøgningsfrist: mandag den 13. april 2026 Samtaler: forventes afholdt fredag den 20. april 2026 Vil du høre mere? Du er velkommen til at kontakte ledende psykolog Lene Gam Jørgensen på tlf.
99 44 55 87 eller oversygeplejerske Birgitte Markussen på tlf. 99 44 59 12 Sygehus Sønderjylland er ét somatisk og psykiatrisk sygehus med aktiviteter på fem adresser i Sønderjylland: På sygehuset i Aabenraa modtager vi akut syge somatiske og psykiatriske patienter, tilskadekomne, samt børn, unge, gravide og fødende.
Her varetager vi også planlagte og ambulante forløb for alle typer af patienter. På sygehuset i Sønderborg har vi primært patienter, der skal have foretaget planlagte, sammedagskirurgiske indgreb, eller som har behov for behandling og kontrol af kroniske lidelser.
På sygehuset i Tønder er vi specialisede i at udrede patienter og lægge en behandlingsplan samme dag. På alle tre sygehuse tilbyder vi akuthjælp til tilskadekomne og har et bredt udbud af ambulante undersøgelser og behandlinger. I både Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa har vi lokalpsykiatriske tilbud.
DepartmentPsykiatrien Work hours37 WorkplaceHaderslev Contact Reference235369 Application due13-04-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print