Psykolog til Ungehuset Røjleskov

apartmentRegion Syddanmark placeMiddelfart calendar_month 
Psykolog til Ungehuset Røjleskov Er du en erfaren og engageret psykolog, og har du lyst til at arbejde med børn og unge med komplekse problemstillinger? Så kan vi tilbyde en spændende og nyoprettet stilling, hvor opgaverne vil veksle mellem arbejdet med de unge og faglig sparring og supervision af medarbejderne.
Her får du mulighed for både at gøre en direkte forskel for de unge og præge den faglige udvikling hos os. Om Ungehuset Røjleskov: Ungehuset Røjleskov er en delvist lukket døgninstitution, hvor børn og unge kan have længerevarende anbringelse i en pædagogisk ramme.
Et ophold på en delvist lukket institution anvendes, når den unges adfærd ikke i tilstrækkelig grad kan håndteres i et mindre indgribende tilbud. Vi har 8 døgnpladser. Psykologopgaverne på Ungehuset Røjleskov: Målgruppen, du vil arbejde med, er sårbare børn og unge, der kæmper med udfordringer som f.eks. udadreagerende og kriminel adfærd samt misbrugs- eller psykiatrirelaterede problemstillinger.
Mange har oplevet omsorgssvigt, traumer eller overgreb og kommer fra socialt belastede miljøer. Ofte har de haft en mangelfuld skolegang. De har brug for tryghed og voksne, der vil dem det bedste – og ikke mindst en indgående socialpædagogisk indsats i en forudsigelig ramme.
Som psykolog på Ungehuset Røjleskov vil du: Udføre ordinære screeninger, psykologiske tests og undersøgelser samt foretage akutte vurderinger af f.eks. suicidal adfærd eller anden problemadfærd, der kræver kontakt til psykiatrien eller andre relevante samarbejdspartnere.
Afholde støttende, afklarende og kriserelaterede samtaler med de unge. Bidrage med faglig sparring, vejledning og supervision af medarbejdergruppen. Indgå i tæt samarbejde med ledelsen og øvrige fagpersoner ved f.eks. overlap, koordinerende møder og teammøder.
Bidrage til skoletilbuddet i samarbejde med pædagogerne og Middelfart Kommune, når det giver mening. Medvirke i faglig forberedelse af medarbejdere ved modtagelse af nye unge samt bidrage til matchningssager. Dine kompetencer: Vi forestiller os, at du: Er autoriseret psykolog.
Har erfaring med psykologiske undersøgelser, screeninger og faglig formidling både skriftligt og mundtligt. Har indsigt i komplekse og multiple problemstillinger hos anbragte børn og unge og kan samtidig arbejde med det hele menneske. Kan formidle faglig viden på en klar og praksisnær måde til personalegruppen.
Kan indgå i tværfaglig dialog og rådgive både interne og eksterne samarbejdspartnere. Trives med ansvar og kan bidrage til udviklingen af psykologfunktionen på en nyoprettet stilling. Du skal have kørekort til personbil. Vi kan tilbyde: En nyoprettet stilling med mulighed for reel faglig indflydelse og udvikling.

Et afvekslende job med både direkte arbejde med unge og konsulentrolle overfor medarbejdere. Faglig sparring, supervision og et stærkt kollegaskab. En arbejdsplads i udvikling med fokus på høj faglighed og professionelt samarbejde. Løn efter gældende overenskomst. Du kan finde mere om os og Socialcenter Lillebælt som arbejdsplads på disse links: Socialcenter Lillebælt Job i Ungehuset Røjleskov Har du spørgsmål til stillingen eller vil høre flere gode grunde til, at Ungehuset Røjleskov skal være din nye arbejdsplads?

Kontakt afdelingsleder Birthe Bjørn Pedersen på tlf. 24 60 05 88. Stillingen er på op til 30 timer ugentligt, men vi kan være fleksible i forhold til ønsker. Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist: Den 15. april 2026. Samtaler: Forventes afholdt den 23. april 2026. Tiltrædelse: Den 1. juni 2026. Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, Ungehuset Røjleskov, Billeshavevej 49, 5500 Middelfart. Der vil blive indhentet reference samt børne- og offentlig straffeattest inden ansættelse.
Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende. Socialcenter Lillebælt består af fem afdelinger, som leverer en række ydelser til voksne med psykisk sårbarhed, kriminalitetstruede børn, unge og voksne med erhvervet senhjerneskade og unge med komplekse spiseforstyrrelser.

DepartmentSocialcenter Lillebælt, Region Syddanmark Work hours30 timer pr. uge. WorkplaceMiddelfart Contact Birthe Bjørn Pedersen Afdelingsleder Tlf. 24600588 Reference235517 Application due15-04-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceFredericia, 7 km fra Middelfart
Psykolog søges til alsidig stilling i Lokalpsykiatri Fredericia Stillingen er placeret i vores F-ACT-team, og er på 37 timer om ugen eller efter aftale. Du kommer primært til at arbejde med udredning og sekundært med behandling af patienter...
apartmentRegion SyddanmarkplaceHaderslev, 32 km fra Middelfart
Psykolog til Lokalpsykiatri Haderslev – stærkt fagligt miljø, tæt samarbejde og gode udviklingsmuligheder Da én af vores psykologer har fået andet job på vores sygehus, søger vi i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa en psykolog til en fast stilling...
apartmentRegion MidtjyllandplaceHorsens, 40 km fra Middelfart
fysioterapeut, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, peermedarbejder, sygeplejestuderende og elever. Vi har tilknyttet et behandlerteam med en overlæge, yngre læger, psykolog og en socialrådgiver.Derudover har vi et tæt...