Customer Success & Data Specialist – Er du vores nye bindeled mellem data og kunder?
Så er det dig, vi leder efter!
Hos Tjek gør vi shopping smartere. Siden 2009 har vi hjulpet millioner af mennesker med at finde de bedste tilbud, og gennem vores produkt Insights by Tjek leverer vi et dybdegående analyseværktøj til detailhandlen, så de har det komplette overblik over indholdet i tilbudsaviserne.Vi søger nu en struktureret og proaktiv profil, der kan tage ansvar for både den daglige kvalitet af vores data og den direkte dialog med vores brugere.
Din rolle og hverdag
Som Customer Success & Data Specialist bliver du en central brik i vores Customer Success-team og sandsynligvis en haj til både Google Big Query og Microsoft PowerBI. Din mission er dobbelt: Du sikrer, at vores data altid er præcis og opdateret, og du sørger for, at vores kunder føler sig trygge og velinformerede, når de bruger vores platform.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Data & Kvalitet: Vedligeholdelse af masterdata og løbende kvalitetskontrol af klientdata for at sikre høj dataintegritet.
- User Management: Oprettelse og vedligeholdelse af brugere i vores databaser samt onboarding af nye brugere.
- Support & Rådgivning: Daglig kundesupport og hjælp til tekniske spørgsmål relateret til vores Insights-produkt.
- Drift & Dokumentation: Vedligeholdelse af retningslinjer, koordinering af kundeevents og styring af dataudveksling i samarbejde med vores partner, Redslim.
- Internt samarbejde: Agere bindeled mellem vores kommercielle teams og de tekniske operationer, herunder koordinering af marketing og PR-indsatser.
Hvem er du?
Vi leder efter en profil, der arbejder struktureret og finder en vis stolthed i "orden i penalhuset". Du trives med både de dybe, rutineprægede data-opgaver og den udadvendte kontakt med kunder og partnere.- Sprogligt stærk: Du taler og skriver dansk på modersmålsniveau og begår dig fejlfrit på engelsk.
- Datakyndig: Du har erfaring med eller stor interesse for datakvalitet og systemintegritet, og forstår vigtigheden af præcision.
- Serviceorienteret: Du er dygtig til at kommunikere komplekse emner på en letforståelig måde og kan gennemføre basis-træning af brugere.
- Selvstændig: Du spotter selv problemer i processer eller data og tager initiativ til at løse dem.
- Erfaring fra FMCG-branchen, og de dertil hørende samarbejdsmodeller fra enten kæde eller leverandør-siden er en fordel.
Hvorfor vælge os?
Du bliver en del af et passioneret Customer Success-team på fire kolleger, hvor vi vægter samarbejde højt. Du refererer til vores VP Operations, Peter Ebbesen, og får et tæt fagligt samarbejde med vores Head of Insights, Claus Nykjær.
Vi tilbyder:
- En stilling på 37 timer med stor indflydelse på egne opgaver.
- En uformel og flad organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs af de forskellige roller & teams.
- Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og to ekstra feriefridage.
- Frokostordning fra lokale favoritter og et hyggeligt kontor midt på Christianshavn.
Klar til at ansøge?
Send dit CV til os via "Ansøg"-knappen. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål?
Kontakt VP Operations, Peter Ebbesen, på 25 94 68 68 / pe@tjek.com
Om Tjek
Siden 2009 har vi hjulpet mennesker med at handle smartere gennem eTilbudsavis (DK/NO), eReklamblad (SE) og Mattilbud (NO). Vi leverer software- og analyseværktøjer, der gør detailhandlen mere digital og datadrevet. Læs mere på tjek.com/about
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.