Sekretær søges

apartmentSankt Joseph Søstrenes Skole placeCharlottenlund calendar_month 

Med tiltrædelse 1. august 2026 søger vi en skolesekretær, der med fornøjelse ønsker at tage aktivt og positivt del i den videre udvikling af Sankt Joseph Søstrenes Skole.

Vores meget afholdte sekretær gennem 19 år har valgt at gå på pension, og vi har derfor brug for en ny person på denne – for skolen – meget vigtige post! Du vil i mange situationer være skolens første stemme og ansigt udadtil, og det er derfor afgørende vigtigt, at du både er udadvendt, venlig og serviceminded.

Og – ikke mindst – at du holder af børn!

Herudover indeholder stillingen blandt andet følgende opgaver:

  • Alm. sekretær arbejde (mails, kalender, servicering af forældre, lærer, elever etc).
  • UV Skole: Elev-, personale- og økonomiprogram
  • Karakternet – eksamen
  • Personale, forældre og elev Intra + modem
  • Kontakt til Fordelingssekretariatet ift. søgning af delvis friplads + befordring
  • At sætte plaster på – og ringe syge børn hjem

Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt og anerkendende miljø, hvor alle er med til at tegne og udvikle skolens identitet. Trivsel og højt fagligt niveau betragtes på alle niveauer som hinandens forudsætninger.

Sankt Joseph Søstrenes skole i Ordrup er grundlagt i 1888 og har i dag ca. 400 skønne elever og 50 engagerede medarbejdere. Vi ser os selv som en humanistisk dannelsesinstitution på katolsk-kristent grundlag med et inspirerende og udfordrende dannelsesperspektiv hvor ånd, faglighed og medmenneskelighed er tæt forbundne.

Vi ønsker at fortsætte udviklingen af Sankt Joseph med fokus på at skabe og understøtte stærke kærlige fællesskaber og på at kvalificere elevernes refleksioner over eget liv, hvad angår tro, holdninger og handlinger. Og altid med ubetinget respekt for hver enkelt elevs baggrund og ståsted.

Alle er velkomne! Målet er oplyste og dygtige elever med mod på livet – og med lyst og evne til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden.

Besøg os på www.sjss.dk og ring meget gerne til skoleleder, Peter Franklin på tlf. 5131 9712 og aftal et besøg.

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen fordelt på alle ugens dage.

Ansøgning med eksamensbeviser, CV og evt. udtalelser sendes til info@sjss.dk senest mandag den 1. juni 2026.

apartmentUdlændinge- og IntegrationsministerietplaceKøbenhavn, 11 km fra Charlottenlund
Udlændinge- og Integrationsministeriet søger ny sekretær for departementschefen Er du struktureret, god til at planlægge, har højt humør og gå-på-mod, selv når det går stærkt? Motiveres du af at levere service på højt niveau, og har du lyst...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 11 km fra Charlottenlund
København og SPS  •  Modtagelse og registrering af sygemeldinger  •  Indberetninger til UVM  •  Diverse administrative og sagsbehandlingsopgaver For rektors sekretær endvidere:  •  Forberedelse af sager og materiale til ledelsen  •  Kalenderstyring og koordinering...
apartmentLægeforeningen Domus MedicaplaceKøbenhavn, 11 km fra Charlottenlund
Videnskabelig sekretær til Ugeskrift for LægerEr du nøjagtig, grænsende til det pedantiske, og trives du med at sikre, at processer og leverancer spiller? Elsker du samtidig at nørde med artikler, men i en åben dialog med kolleger?Så bliv en del...