Ny sekretær søges for departementschefen

apartmentUdlændinge- og Integrationsministeriet placeKøbenhavn calendar_month 
Udlændinge- og Integrationsministeriet søger ny sekretær for departementschefen Er du struktureret, god til at planlægge, har højt humør og gå-på-mod, selv når det går stærkt? Motiveres du af at levere service på højt niveau, og har du lyst til at være en del af et miljø, hvor to arbejdsdage sjældent er ens?
Så er du måske vores nye kollega i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, hvor vi søger en ny sekretær for departementschefen. Som sekretær for departementschefen bliver du en del af Ministersekretariatet, som er ansvarligt for betjeningen af udlændinge- og integrationsministeren, departementschefen og direktionen samt håndtering af pressehenvendelser.
Din primære opgave vil være at få departementschefens travle og omskiftelige hverdag til at hænge sammen. Det er således et både spændende og til tider også et travlt miljø. Det er derfor en stor fordel, hvis du trives godt med et vist tempo og ikke bliver forpustet af at skulle jonglere flere bolde i luften på en gang.
Samtidig skal du være klar på et tæt samarbejde både internt i kontoret, men også med en meget lang række af kollegaer og interessenter både i og udenfor huset. I kontoret lægger vi stor vægt på godt kollegaskab. Vi har en uformel omgangstone, et stærkt sammenhold og tager os tid til både sparring, erfaringsudveksling og socialt samvær.
Dine arbejdsopgaver Som sekretær for departementschefen vil dine opgaver bl.a. omfatte: styring af departementschefens kalender, besvarelse af invitationer og henvendelser. forberedelse af departementschefens møder, herunder koordination, bestilling af mødeforplejning og modtagelse af mødedeltagere.
udarbejdelse af dagsordener, oprettelse af bestillinger og meget andet. Du vil få et tæt samarbejde med forkontorets anden kontorfunktionær, sekretæren for ministeren, og I vil ofte bidrage til hinandens opgaveløsning. Udover ministerens og departementschefens sekretærer består forkontoret af to ministersekretærer og en piccoline.
Ministersekretariatet omfatter desuden ministeriets presseenhed og et policy-styringsteam. Du vil referere til Ministersekretariatets kontorchef. Der dukker tit og ofte uforudsete opgaver op i Ministersekretariatet, og dem gør vi vores ypperste for at håndtere med både høj hastighed, høj kvalitet og højt humør.

Om dig Du har en administrativ kontoruddannelse og erfaring fra en lignende stilling eller fra en stilling som chef-/direktionssekretær. Derudover forestiller vi os, at du: evner at møde vores gæster og kollegaer på en professionel og serviceminded måde, da vi i kontoret lægger vægt på at være venlige og imødekommende, har gode samarbejdsevner, da du skal arbejde tæt sammen med et bredt udsnit af dine kollegaer, der sidder med vidt forskellige opgaver, trives med, at der er aktivitet omkring dig samtidig med, at du skal være i stand til at fordybe dig, formår at samarbejde tæt i et team og vægter vidensdeling højt i opgaveløsningen, er god til at planlægge og holde styr på frister.

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til at arbejde i et ministerium eller i en politisk organisation. Vi tilbyder et attraktivt, spændende og lærerigt job tæt på den politiske beslutningsproces en arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer i et tæt teamsamarbejde en livlig dagligdag præget af godt samarbejde og arbejdsglæde, hvor ingen dage er ens, og der er plads til grin i den travle hverdag Nysgerrig?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konstitueret kontorchef i Ministersekretariatet Stephanie Piontek på tlf. 61 98 33 18 eller mail stp@uim.dk eller ministersekretær Christoffer Harring Boll på tlf. 61 98 35 83 eller mail chrbo@uim.dk. Er du vores nye kollega? Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv.
senest søndag den 31. maj 2026. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 23. Der kan være mulighed 2. samtaler, som vil blive afholdt i uge 24. Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes som kontorfunktionær efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Der er knyttet et forkontortillæg til stillingen som departementschefsekretær. Tillægget er pensionsgivende og udgør aktuelt ca. 5.200,00 kr. om måneden. Forkontortillægget ydes som en godtgørelse for, at man i stillingen som departementschefsekretær ikke er omfattet af bestemmelserne om bl.a. over- og merarbejdsgodtgørelse og ulempetillæg.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K. Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her. Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign.

til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang. Fakta Application due31-05-2026 Start date01-08-2026 Work hours Position category Position typeKontorfunktionær WorkplaceDepartementet Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://uim.dk/ Share/Print

apartmentLægeforeningen Domus MedicaplaceKøbenhavn
Videnskabelig sekretær til Ugeskrift for LægerEr du nøjagtig, grænsende til det pedantiske, og trives du med at sikre, at processer og leverancer spiller? Elsker du samtidig at nørde med artikler, men i en åben dialog med kolleger?Så bliv en del...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
København og SPS  •  Modtagelse og registrering af sygemeldinger  •  Indberetninger til UVM  •  Diverse administrative og sagsbehandlingsopgaver For rektors sekretær endvidere:  •  Forberedelse af sager og materiale til ledelsen  •  Kalenderstyring og koordinering...
check_circleNyt tilbud

Sekretær søges

apartmentSankt Joseph Søstrenes SkoleplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Med tiltrædelse 1. august 2026 søger vi en skolesekretær, der med fornøjelse ønsker at tage aktivt og positivt del i den videre udvikling af Sankt Joseph Søstrenes Skole. Vores meget afholdte sekretær gennem 19 år har valgt at gå på pension...