Studentermedhjælper til vores brandtekniske afdeling
Vi søger to engagerede og dygtige studentermedhjælpere, som vil bidrage til vores indsatsforberedende arbejde med at indhente og behandle byggeteknisk data. Du vil blive en del af et dedikeret team i Brandteknik, der arbejder med rådgivning og myndighedsarbejde over for vores otte ejerkommuner.
Dine arbejdsopgaverSom studentermedhjælper i Brandteknik vil du blive involveret i vores arbejde med byggesager og det indsatsforberedende arbejde. Det vil blandt andet være at: Indhente og behandle materiale fra byggesager, der omhandler indsatsrelaterede forhold Deltage i planlægning og koordinering af et internt projekt med databasesøgning og analyse af indsatsforhold i enkeltsager Bidrage til andre brandtekniske projekter med fokus på indsatsforberedende indhold og skadestedsundersøgelser Din baggrund og dig som personVi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse som bygningskonstruktør eller som ingeniør indenfor fagområdet byggeri.
Du er samtidig interesseret i, hvordan byggeri kan give beredskabet de bedste muligheder for at slukke en brand og begrænse skader ved hændelser. Og så kan du godt lide at finde svar herpå, også i lovgivningen. Derudover har du IT-kundskaber på højt niveau og er god til at sætte dig ind i nye programmer og systemer.Derudover ser vi gerne, at du: Er struktureret, ansvarlig og kan arbejde selvstændigt Er god til at samarbejde og skabe nye relationer Har kendskab til klassiske projektstyringsmodeller og tilhørende værktøjer, men det er ikke et krav Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og du forstår at omsætte vigtige budskaber til konkret og engagerende læring Er fyldt med gå-på-mod og initiativ, og at du trives godt med at være på et storrumskontor med højt tempoDet er ikke vores forventning, at du har kendskab til beredskabet og den lovgivning, vi arbejder med.
Det skal vi nok lære dig. Vi tilbyderDu vil få et meningsfuldt studiejob i landets største beredskab, hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og gøre en konkret forskel for borgerne og trygheden i hovedstadsområdet. Du vil kunne få et stort ansvar i et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger, hvor vi sætter en dyd i at bruge hinandens kompetencer.Vi lægger stor vægt på tværfaglig sparring og samarbejde med kolleger for at skabe innovative løsninger, der styrker beredskabet i Hovedstaden. Hovedstadens Beredskab er en arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab.
Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt. Om din kommende afdelingBrandteknik samler Hovedstadens Beredskabs opgaver inden for brandteknisk rådgivning ved byggesager, lokalplaner, klimaprojekter, udendørsarrangementer, metrobyggeri mv.
Derudover arbejder vi med myndighedsbehandling af fyrværkeri, brandfarlig industri og oplag og andre forebyggelsestiltag. Fysisk holder vi til i Valby på adressen Gearhalsvej 3, som ligger tæt på Valby station. Her vil du blandt andet dele arbejdsplads med vores team af brandteknikere, der har faglige baggrunde som ingeniører, bygningskonstruktører og beredskabsinspektører.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på 10 timer ugentligt og arbejdstiden kan tilpasses dit studieprogram og variere i forbindelse med projektarbejder. Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen som studentermedhjælper, at du er aktiv studerende og tilmeldt et studie under ansættelsen.
Dette skal kunne dokumenteres inden ansættelsen. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og HK. AnsøgningDer er ansøgningsfrist til stillingen den 4. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12.
Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte områdeleder Henriette Elmer på telefon +45 26 88 29 21. Om Hovedstadens BeredskabHovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 800 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt.
Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører. Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Ansøg Del i dit netværk Frist: 1. Kontaktperson: Henriette Elmer Brandinspektør/områdeleder 26882921 Fagområde: Brandteknik Forventet tiltrædelse: 1.
maj 2026 Lokation: Gearhalsvej 1, 2500 København, Denmark Powered by Emply Log ind Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent? Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer. Forkerte oplysninger Log ind Glemt Annullér Glemt password Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord.
Vi vil sende et nyt link til din mailadresse. Dette link er aktivt i 24 timer. Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet. Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor Forny Annullér Link til fornyelse af dit kodeord er sendt til din email.
Luk Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail. Log ind Glemt Annullér Opret kodeord Gem Vil du gerne slette? Hvis du sletter vil du miste alt data. Slet Slet ikke Fejl Ukendt fejl Luk