Studentermedhjælper til Indkøb og Jura
Så er det nu, du skal gribe muligheden! I Lyngby-Taarbæk Forsyning er vi stolte af det ansvar, vi bærer som den lokale forsyning. Det er os, der sørger for, at borgerne har rent vand i hanerne og kan komme af med og få genanvendt deres affald, samt at deres spildevand bliver ledt væk og gennemgår en grundig rensning til gavn for miljøet.
Lige nu er vi på udkig efter en studentermedhjælper til Indkøb og Jura, som har lyst til at håndtere forskelligartede juridiske opgaver. Du får mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer, få praktisk erfaring med kontrakter og analyser samt blive en aktiv del af et engageret team, hvor din indsats gør en forskel for vores kunder og kollegaer.
Dine arbejdsopgaver Som studentermedhjælper får du mulighed for at opnå stor indsigt i udbuds- og entrepriseretten samt flere juridiske områder. Du vil bl.a. assistere i udbudssager, indkøbsanalyser og fordybe dig i tal og data. Dine opgaver vil bl.a. bestå af, at: Udarbejde udkast til kontrakter og udbudsmaterialer samt sikre opfølgning Assistere ved større EU-udbud, herunder deltage i kontraktforhandlinger og skrive mødereferater Lave indkøbsanalyser, fx i forbindelse med specifikke udbudVedligeholde kontraktarkiv, håndtere simple aktindsigtssager og rådgive kollegaer om eksisterende kontrakter Hos os vil du blive en del af et team, hvor dine bidrag vil få stor betydning for de opgaver og projekter, vi løser.
Teamet består af fire jurister/erhvervsjurister, der bl.a. styrer udbudsaktiviteter på anlægsprojekter, udarbejder udbudsbetingelser og kontrakter samt indgår aftaler på varer og tjenester. Herudover har vi ansvaret for GDPR, forsikringer og forsyningsjura inden for vand, spildevand og affald.Vi lægger stor vægt på at inddrage dig i arbejdet, og du vil løbende få mulighed for at påtage dig mere ansvar og få udfordrende opgaver, samtidig med at vi sikrer, at du er godt rustet til at løse opgaverne. Lidt om dig Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse som f.eks. ha.jur/cand.merc.jur. eller lignende, hvor du gerne har afsluttet 2.
år af din bacheloruddannelse. Som studentermedhjælper får du ansvaret for mange forskellige opgaver, og det er derfor vigtigt, at du er struktureret og kan bevare et godt overblik. Desuden ser vi gerne, at du har en analytisk og detaljeorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver.
I Lyngby-Taarbæk Forsyning lægger vi meget vægt på at samarbejde. Vi ser det som forudsætningen for at lykkes. Derfor leder vi efter en kollega, som er serviceminded, hjælpsom og imødekommende af natur – overfor både kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.
Du får Hos Lyngby-Taarbæk Forsyning bliver du en del af en organisation, som løser livsvigtige opgaver. For hverdagen og for fremtiden. Du får en arbejdsplads, hvor rummelighed, udvikling og professionalisme er grundlæggende. Vi lægger vægt på samarbejde – og vi respekterer dig og dine bidrag, både menneskeligt og fagligt.
Hos os får du mulighed for at arbejde på tværs af faggrænser og erfaringsniveau. Desuden får du: Engagerede kolleger, der alle er passionerede omkring det, vi laver, og stolte af den forskel, vi er med til at gøre En arbejdsplads med fokus på en stærk samarbejdskultur og høj medarbejdertrivsel Et fleksibelt studiejob på ca.
15 timer om ugen, hvor timerne tilpasses dit studie og eksamensperioder Gode muligheder for at udvikle dig Sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening, seks ugers ferie pr. år og gratis parkering En arbejdsplads ca. 15 minutters gang fra Lyngby Station Frokostordning Ansøgning og mere information Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Indkøb og Jura, Emma Gram, på tlf.: 41 77 96 79 eller mail: eag@ltf.dk Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Vi forventer at holde samtaler den 11. marts 2026. Tiltrædelse hurtigst muligt. Om os I Lyngby-Taarbæk Forsyning er vi stolte af det ansvar, vi bærer som den lokale forsyning. Hver dag gør vi os umage med at skabe tryghed for tusindvis af kunder.Affald hentet og genanvendt, rent vand i hanen, spildevand afledt og renset med omtanke for miljøet og klimatilpasning mod fremtiden vejr. Det er ting, der oftest tages for givet. Men de er livsvigtige. Og de sker kun, fordi vi trækker i arbejdstøjet hver eneste dag.
Vi ved, at vores indsats gør en forskel – både nu og i fremtiden. Vores mål er at sikre høj forsyningssikkerhed og reducere miljøpåvirkning – til lavest mulige pris. Vores opgaver vokser og bliver mere komplekse. Og vi vokser med. Ny viden skaber nye behov, som vi dækker.
Klimaforandringer skaber nye udfordringer, som vi er med til at løse. Vi vil gerne vise vejen og beskytte de ressourcer, vi alle er afhængige af. Vores størrelse gør, at vi kan være fleksible, handlekraftige og tæt på både vores kunder og hinanden.
Du kan læse mere om Lyngby-Taarbæk Forsyning på: www.ltf.dk Om os I Lyngby-Taarbæk Forsyning er vi stolte af det ansvar, vi bærer som den lokale forsyning. Hver dag gør vi os umage med at skabe tryghed for tusindvis af kunder. Affald hentet og genanvendt, rent vand i hanen, spildevand afledt og renset med omtanke for miljøet og klimatilpasning mod fremtiden vejr.
Det er ting, der oftest tages for givet. Men de er livsvigtige. Og de sker kun, fordi vi trækker i arbejdstøjet hver eneste dag. Vi ved, at vores indsats gør en forskel – både nu og i fremtiden. Vores mål er at sikre høj forsyningssikkerhed og reducere miljøpåvirkning – til lavest mulige pris.
Vores opgaver vokser og bliver mere komplekse. Og vi vokser med. Ny viden skaber nye behov, som vi dækker. Klimaforandringer skaber nye udfordringer, som vi er med til at løse. Vi vil gerne vise vejen og beskytte de ressourcer, vi alle er afhængige af.
Vores størrelse gør, at vi kan være fleksible, handlekraftige og tæt på både vores kunder og hinanden. Du kan læse mere om Lyngby-Taarbæk Forsyning på www.ltf.dk. Hjemmeside:ltf.dk Application deadline:08-03-2026 Arbejdssted:Lyngby Kontakt os: Emma Gram Chef for Indkøb & Jura 41 77 96 79