SoMe og Content Koordinator
Arbejdet sker i en tæt dialog med kædens butikker, leverandører og vores øvrige samarbejdspartnere.
På kædekontoret i Kolding er vi på nuværende tidspunkt tre ansatte, som samarbejder om den daglige drift af kæden. Over de seneste tre år er der blevet sat fart på kædens digitale udvikling, hvor vi bl.a. har lanceret en ny webshop og omlagt hele vores markedsføringsstrategi i en mere digital retning.Denne udvikling vil fortsætte de kommende år med fokus på at skabe en bedre kundeoplevelse såvel digitalt som i vores 23 fysiske møbelbutikker.
Primære opgaver:
- Planlægge og eksekvere indhold på vores sociale medier (Facebook, Instagram og Pinterest), både organisk og betalt.
- Produktion af content til de forskellige platforme i form af både videoer, billeder og tekster.
- Deltagelse i kampagneplanlægning og eksekvering heraf.
- Besvare henvendelser fra kunder, butikker og samarbejdspartnere både på telefon og mail.
Kvalifikationer:
- Erfaring fra lignende stilling er en fordel.
- Baggrund indenfor marketing, kommunikation eller evt. grafisk arbejde.
- Erfaring med annonceopsætning i Facebook Ads Manager herunder løbende optimering og rapportering.
- Velbevandret i Adobe-pakken eller lignende billed- og videoredigeringsprogrammer.
- Kreativ og har en naturlig interesse for layout og design.
- Kan skrive inspirerende og fængende tekster på fejlfrit dansk.
- Du er serviceminded og tager hverdagens udfordringer med et smil.
Det tilbyder vi:
- En spændende stilling med masser af ansvar, udfordringer og mulighed for udvikling.
- Mulighed for at blive en del af et mindre team med en uformel tone og god energi, som altid hjælper hinanden.
- Løn efter kvalifikationer, inkl. pension, sundhedsforsikring og betalt frokostpause.
- Høj grad af fleksibilitet i hverdagen med mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage pr. uge.
Klar til at blive en del af Hjemme Hos?
Send ansøgning og CV via ‘Ansøg’-knappen nederst hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
For mere info eller spørgsmål omkring stillingen kan du kontakte kæde- og marketingansvarlige Simon Kristensen på tlf. 22 10 07 51 / sk@hjemmehos.dk.
Om Hjemme Hos
Hjemme Hos er en frivillig møbelkæde med 23 butikker fordelt over hele landet. Fra vores kædekontor i Kolding står vi for driften af kædens fælles webshop, markedsføring af webshoppen og kæden samt servicering af de enkelte butikker i forhold til deres behov.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.