Psykolog til Din Sociale Indgang – Børn - City-Østerbro

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger en faglig stærk og engageret psykolog, der har lyst til at blive en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads.

Som psykolog i DSI City-Østerbro (DSI C-Ø) vil du blive en del af et team på tre psykologer og 20 familiebehandlere. Arbejdet består af almene psykologopgaver og familiebehandling.

Målgruppen er børn og unge mellem 0-18 år med emotionelle og sociale vanskeligheder, samt disses forældre og netværket omkring dem.

Arbejdet spænder bredt, fra at tilbyde familier konkret rådgivning til terapeutisk intervention. Vi tænker helhedsorienteret om familierne og har en fleksibel metodisk tilgang i det daglige arbejde. Familierne mødes, hvor det giver bedst mening – i Familiehuset såvel som i hjemmene.

Samarbejdet med myndighedsrådgivere, skoler, PPR, distriktspsykiatri og familiens netværk prioriteres højt. Det faglige miljø understøttes igennem teamsparring, samarbejde med teamleder og ekstern supervision

Du skal være indstillet på, at
  • være en del af en organisation i forandring
  • være en del af og tage ansvar for en faglig udvikling
  • være fleksibel i opgavetilrettelæggelsen
  • være omstillingsparat og nysgerrig
  • indgå i det tværfaglige og kollegiale samarbejde
  • arbejde selvstændigt
  • arbejde med konkrete problemstillinger, ud fra det formål, der er fastsat fra myndighedsområdet
Vi søger en kollega, der
  • har erfaring inden for de almene psykologfaglige opgaver og traumer
  • har kendskab til familier med komplekse problemstillinger
  • har interesse i og gerne erfaring med behandlingsmæssige opgaver med børn, unge og deres familier, måske i kommunalt regi
  • gerne er autoriseret eller på vej
  • har interesse for udsatte børn og unge
  • har gode samarbejds- og formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • er nysgerrig og har lyst til at lære nyt, men også lære fra sig
Vi tilbyder
  • at blive en del af et mindre tværfagligt team
  • ekstern supervision
  • mulighed for intern supervision ved specialist i klinisk børne- og ungepsykologi
  • fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for hjemmearbejde
Eksempler på kliniske problemstillinger kan være
  • belastende livsomstændigheder
  • psykiatriske diagnoser og psykiatrinære problemstillinger
  • omsorgssvigt, fysisk, psykisk og socialt
  • skolevægring
  • identitetskriser
  • kriser hos forældre, der påvirker børnene
Eksempler på arbejdsopgaver kan være
  • familiesamtaler
  • traumebehandling
  • terapeutisk arbejde med børn
  • samtaleforløb med unge
  • testning af børn/unge – i mindre omfang

I Din Sociale Indgang (DSI) City-Østerbro er vi et samlet fællesskab af børne- og unge rådgivere i myndighedsområdet og de støttende indsatser i Familiehuset. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, og målet er, at vi sammen skaber et team med og omkring den enkelte familie.

Lidt om os

DSI City-Østerbro er en af i alt fem områdeenheder i Din Sociale Indgang Børn, som er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I DSI City-Østerbro er vi ca. 180 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

Vores målgruppe er børn, unge og familier, som har behov for særlig støtte efter barnets lov. Du vil møde en nærværende og tydelig ledelsesgruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel of sætter retning og ambitioner for arbejdet.

De ca. 35 medarbejdere i Familiehuset i DSI City-Østerbro tilbyder pædagogisk, psykologisk og familieterapeutisk støtte, individuelt og til den samlede familie. Familiehuset tilbyder både familiebehandling efter barnets lov § 32 og kortere forløb efter barnets lov § 30.

De forskellige funktionsgrupper bidrager gensidigt til hinandens opgaveløsninger.

Der er fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for hjemmearbejde. I kantinen kan der købes frokost fra Jespers Torvekøkken. Personaleforeningen Svendborgen tager initiativ til sociale arrangementer på tværs af huset.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2026.

Ved ansættelse indhenter vi reference samt udvidet straffe- og børneattest.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jørgen Malmkjær-Mørch på 51 42 85 56 eller teamleder Nadja Lyster på 60 18 49 16.

Søg via linket senest mandag den 12. januar 2026

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode of selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper - fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel of livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

apartmentDansk Psykolog ForeningplaceKøbenhavn
Pressekonsulent i Dansk Psykolog Forening – vikariat Har du styr på det strategiske pressearbejde og presserådgivning? Så er det måske dig, vi leder efter. Dansk Psykolog Forening søger en faglig stærk pressekonsulent...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  15.  01.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Vi søger en psykolog til et barselsvikariat, der vil tage et behandlingsansvar for unge...
business_centerHøj løn

Psykolog søges til Basen Vest

apartmentBasenplaceTaastrup, 19 km fra København
Ledige stillinger Log påMin profilMin profil Psykolog søges til Basen Vest Vil du bruge din faglighed til at støtte børn og unge med særlige udfordringer til at rykke sig mere, end man troede var muligt...