Psykolog søges til Basen Vest
Stillingen er på mellem 25-32 timer om ugen, alt efter hvad du ønsker. Vi søger en autoriseret psykolog, men vi hjælper gerne til med de sidste timer til autorisation for den rette kandidat. ”Det bedste ved at arbejde på Basen er, at man som psykolog er helt tæt på eleverne og deres forældre, og at man er med til at sikre udsatte børn og unge et mere sikkert fodfæste ind i skolelivet, og dermed er med til at fremme trivsel og udvikling hos den enkelte - det er virkelig meningsfuldt” siger Marie Falck Hansen, psykolog på Basen.
Basen – vi er fundamentet for børn, der har det sværtBasen er et behandlings- og specialundervisningstilbud med 9 afdelinger fordelt i København, Birkerød, Taastrup og Odense. De fleste af vores elever er diagnosticeret med en opmærksomhedsforstyrrelse eller en diagnose indenfor autismespektret, men vi har også elever, der har fx angst, depression, OCD og spiseforstyrrelser.Mange af vores elever har dertil svære erfaringer med længerevarende skolefravær.Fælles for eleverne er, at de har brug for rolige og trygge omgivelser samt stabile relationer til faste voksne, der forstår dem og kan sætte rammer, der er tilpasset deres behov.
Bring alle dele af din faglighed i spilPå Basen ser vi undervisning og behandling som to uadskillelige elementer, hvorfor hverdagen tilrettelægges i tæt samarbejde med Basens psykologer. Vi tilbyder en miljøterapeutisk ramme, og fællesnævneren for alle indsatser er, at vi arbejder med en individualiseret tilgang til den enkelte elev ud fra en eklektisk teoretisk referenceramme.
Særligt bruger vi forståelsesrammer og metoder fra den kognitive, systemisk/narrative, mentaliseringsbaserede og neuroaffektive tilgang. Alt sammen understøttet af en klar struktur og en forudsigelighed i hverdagen ud fra bl.a. TEACHH-principperne og low arousal-pædagogik.
”I mit arbejde på Basen oplever jeg, at vi har tid til og mulighed for at følge familierne tæt, hvilket gør relationerne og samarbejdet med familierne meningsfuldt. Dét, at vi kan skabe kontinuitet for familierne, betyder, at vi hele tiden kan være med i de små og store forandringer.
Det skaber tryghed for alle om bordet”, fortæller Line Aistrup, psykolog på Basen. Vær tovholder på behandlingsarbejdetHos os får du et meningsfyldt arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel for børn og unge mennesker på en arbejdsplads med kort til ledelsen og hvor du bliver lyttet til.
Vi er et team af ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der alle brænder for deres arbejde. Vi har elever fra 4.-10. klasse og vi er en lille afdeling med plads til ca. 40 børn, hvor alle kender alle og hvor vi prioriterer fællesskabet højt.
Alle vores klasser består af 5-8 elever og 2-3 voksne. Hos Basen Vest bliver I to psykologer i afdelingen, og du vil derfor have en tæt sparringspartner i hverdagen. Du vil derudover også indgå i et fagteam med organisationens 11 øvrige psykologer, som varetager opgaver på hver deres afdeling.
Psykologerne sparrer med hinanden og bidrager med input til den videre faglige udvikling på Basen. Der er desuden fastlagt ekstern supervision.Du vil blandt andet komme til at beskæftige dig med:Et tæt samarbejde med Basens behandler/undervisere med fokus på udviklende behandlingsplaner og tilrettelæggelse af relevante behandlingstiltagFast faglig sparring med de primære behandlere (pædagoger, lærere og akademikere)Deltagelse i og udvikling af pædagogisk, behandlingsmæssig praksis på BasenSamtaleforløb med elever og forældreOplæg og anden faglig opkvalificering af Basens medarbejdereSparring, rådgivning og afholdelse af kurser for interne og eksterne fagfolk Fyld mere på værktøjskassen i arbejdstidenVores mål er både at være en tryg base for vores elever og deres forældre, men i høj grad også for hinanden.
Vi ønsker at sikre den faglige base for vores kolleger, der gør dem i stand til at støtte vores elever og deres familier bedst muligt samt passe på sig selv og hinanden imens.Derfor tilbyder Basen jævnlig, intern opkvalificering i arbejdstiden gennem Basens Videnscenter.Her arbejder vi målrettet på at skabe fælles sprog og forståelse for f.eks. håndtering af udfordringer relateret til specifikke profiler og diagnoser, forældresamarbejde, udarbejdelse af behandlingsmål- og indsatser samt det skolefaglige indhold i arbejdet.
Derudover afholder vi en årlig konference samt internat med et både fagligt og socialt program. Vi er der for hinanden og husker at have det godtVi er bygget sådan op, at vejen til ledelsen er kort, og generelt lægger vi meget vægt på, at hverdagen på Basen er en fælles opgave.
Det kan du høre dine kolleger fortælle mere om i videoen på siden her.”Ikke to dage ligner hinanden og vi får lov at bruge alle facetter af vores psykologfaglighed i tæt samarbejde med virkelig dygtige undervisere/behandlere. Der er et godt kollegialt fællesskab i psykologgruppen, og et tæt samarbejde med ledelsen”, fortsætter Marie.
Klar til en hverdag med stor faglighed og menneskelighed?Så klik på ”Ansøg” nedenfor. Vi holder løbende samtaler og afslutter processen, når vi har fundet den helt rigtige kollega – så ansøg hellere i dag end i morgen.Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Christian Friderichsen på telefon: 2372 2180 eller på: chf@basen.dk Hvis du har spørgsmål til behandlingsarbejdet på Basen Vest, kan du kontakte afdelingens psykolog Imann Zrir på telefon: 2199 5894 eller på: imz@basen.dk Vi giver også meget gerne en kop kaffe og en rundvisning, hvis du ønsker at besøge afdelingen.
Både Christian og Imann kan først kontaktes fra d. 5. januar 2026 og frem pga. juleferien. Tiltrædelse gerne pr. 1. marts 2025.En ansættelse på Basen er betinget af en ren børne- og straffeattest. Vi ser frem til at høre fra dig. Ansøg Del i dit netværk Frist: Kontaktperson: Christian Friderichsen Afdelingsleder +4523722180 Jobområde: Psykolog Stillingstype: Deltid Basen.dk Carl Nielsens Allé 15C, 1. sal 2100 København Ø Telefon: +45 3929 6767 CVR nr.: 19518205 Powered by Emply