Content Manager (barselsvikariat)

apartmentLegaldesk.dk ApS placeKøbenhavn calendar_month 

Kan du holde styr på kommaer, kampagner og projekter uden at miste overblikket? Så har vi et barselsvikariat, hvor du både kan producere tekster, der fænger, og sikre, at vores content-projekter når sikkert i mål – alt sammen i et dynamisk scaleup med kontorhund og arkademaskine.

Stillingen

Som Content Manager (barselsvikar) vil du få ansvaret for at drive og udvikle vores indholdsproduktion – både gennem egne tekster og ved at styre indkomne opgaver effektivt. Du bliver den, der holder overblikket over content-leverancer og sikrer kvalitet i det, vi sender ud.

Det betyder, at du skal vide hvor kommaet skal stå, og samtidig kunne køre projekter fra start til slut.

En mindre del af rollen er at være tovholder for vores juridiske studentermedhjælpere, som bidrager til content-produktionen, men hovedvægten ligger på din egen eksekvering og projektledelse.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Skrive og redigere indhold til kampagner, vores platform og andre kanaler
  • Håndtere og prioritere indkomne opgaver i kommunikationsafdelingen. Her skal nogle ting gribes af dig, og andre kan uddelegeres til de jurastuderende
  • Koordinere og drive content-projekter fra idé til publicering – eksempelvis ifm. videoproduktion
  • Bidrage til ekstern kommunikation på SoMe, Trustpilot og andre kanaler
  • Give sparring og let redaktionel støtte til vores studentermedhjælpere
Du vil trives i rollen, hvis du…
  • skriver levende, korrekt og tilpasser dit sprog til målgruppe og kanal
  • elsker at have styr på både processer og detaljer
  • kan jonglere flere opgaver på én gang uden at miste overblikket
  • har lyst til at tage ansvar og følge projekter helt til dørs
  • kan lide at arbejde i en dynamisk hverdag med flad struktur og sparring på tværs af teams

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med tekstforfatning og projektstyring – gerne fra en kommunikations- eller marketingfunktion. Du kan omsætte komplekse emner til let forståeligt indhold og trives med at arbejde struktureret med mange forskellige opgaver.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • har erfaring med digital kommunikation og SEO (ikke et krav)
  • er detaljeorienteret og samtidig god til at prioritere og skabe fremdrift
  • har erfaring med at sparre med eller give feedback til kolleger

Om Legal Desk

Legal Desk er på en mission om at gøre juridiske ydelser tilgængelige for alle – både privatpersoner og virksomheder – gennem automatisering og teknologi. Vores platform har allerede mere end 135.000 brugere og ca. 350.000 besøgende hver måned. Vi er i fuld gang med at ekspandere til nye markeder, og vi udvikler os konstant.

Om os som arbejdsplads

Vi er et ungt, internationalt team på Islands Brygge, hvor der er plads til både fokus og fællesskab. Vi arbejder i en flad organisation med korte beslutningsveje, og vi elsker at sparre på tværs af teams.

Hos os får du:

  • Dygtige kolleger i en scale up med fart på
  • Sociale arrangementer, fredagsbarer og årlige ture til udlandet
  • Kontorhund, arkademaskine og fadølsanlæg (det klassiske startup-kit)
  • Fleksibel frokostordning og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både wallflowers og social butterflies

Praktisk

Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid (1 år). Vi ønsker opstart snarest muligt, men venter gerne på den rette kandidat. Løn aftales individuelt og er konkurrencedygtig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentDGI ByenplaceKøbenhavn
konferencegæster. Lyder det som dig? CPH Conference DGI Byens konferencehus, CPH Conference, ligger i hjertet af København. CPH Conference indeholder 14 moderne mødelokaler, en tagterrasse og en charmerende restaurant med panoramaudsigt over Kødbyens tage...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og straffeattest. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Mere information Har du spørgsmål, eller vil du gerne besøge os og høre mere, så kontakt tilbudsleder Sisse Borum på 30 13 10 69. Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune Socialforvaltningen...
apartmentBurger King NSPplaceKøbenhavn
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: