Faglig koordinator til Asterias
Søstjerneskolens Aflastningstilbud Asterias søger en dygtig og engageret faglig koordinator pr. 01.06 2026 eller snarest muligt.
Asterias har primært 2 forløb, som tilbydes til kommuner:
Asterias’ brobygningsforløb er et specialiseret og fleksibelt tilbud til børn og unge i alderen 6-7 år med autisme og et komplekst diagnosebillede. Tilbuddet henvender sig til børn og unge, som i en periode enten står uden skoletilbud eller som ikke kan benytte sig af det skoletilbud eleven er indskrevet på.
Formålet med brobygningsforløbet er at støtte eleven sådan, at eleven igen kontinuerligt kan frekventere et skoletilbud. For at dette kan lykkedes arbejdes der sideløbende med familiens trivsel. Forløbet skal ses som en midlertidig, men betydningsfuld indsats, som både skaber ro i hverdagen og bygger bro til fremtiden.Det er derfor afgørende, at der sideløbende arbejdes med en afklaring af det permanente skoletilbud, da Asterias' indsats i høj grad tilpasses i takt med, hvilke fremtidige muligheder der bringes i spil for eleven.
Asterias aflastningstilbud giver forældre og resten af familien et pusterum og specialiseret støtte til barnet/den unge. Det er et fleksibelt tilbud med 1:1 aflastning, som både kan foregå i hjemmet eller i Søstjerneskolens lokaler.
Vores mange års erfaring fra Søstjerneskolen betyder, at vi er eksperter i at skræddersy individuelle løsninger tilpasset den enkeltes behov. Vi strækker os langt for at finde løsninger, der giver mening for det enkelte barn/ung og familien.
Vi søger en faglig koordinator med mange talenter
En del af jobbet er at være direkte sammen med børn og unge i den miljøterapeutiske indsats. En anden del af jobbet er at facilitere og udøve familiesparring/ behandling direkte med forældre. Herunder også at formidle fagligt indhold til medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.En tredje del af jobbet er sammen med den daglige leder at koordinere Asterias samlede indsats. Her skal man have et særligt talent for struktur og overblik og kunne have mange bolde i luften samtidigt. En fjerde del af jobbet er at være med til at videreudvikle Asterias.
Man bliver afdelingslederens tætteste samarbejdspartner, og stillingen vil på sigt kunne indeholde ledelsesansvar.
Vores forventninger til dig- Du er imødekommende og hviler i dig selv.
- Når du siger noget, får folk lyst til at lytte, og når du lytter, får man lyst til at tale.
- Du er åben for kritik fra andre, og du søger aktivt en feedback fra dine kolleger og medarbejdere.
- Du arbejder struktureret og er tydelig, når du kommunikerer, både på skrift og i tale.
- Du er god til at reflektere over teori og praksis, og du kan få omsat dine ideer til konkrete ændringer i hverdagen.
- Du brænder for at finde nye måder at lære og gøre tingene på og kan se sprækker for sociale fællesskaber.
- Du kan facilitere møder, sådan at alle kommer til orde, og indgåede aftaler er tydelige for alle.
- Du kan navigere mellem at prioritere stabilitet og udvikle nye tiltag.
Du har lyst til og erfaring med følgende:
- Viden og erfaring med at arbejde med børn og unge med autisme, ADHD, komorbide lidelser og komplekse diagnosebilleder
- Afholde familiesparring, hvor der drøftes konkrete situationer i hverdagen og i fællesskab, udvikle kompenserende strategier med de involverede familier
- Lyst til at være tilknyttet forløb med børnene i 1:1 konstellationer
- Fleksibel ift. arbejdstider, nogle uger arbejdes der 60 timer, nogle uger 20 timer, villig til at være til rådighed i weekender og ferier
- Erfaring med administrative opgaver, såsom udarbejdelse af vagtplaner, bookning af diverse lokaler, biler mv.
- Struktureret og detaljeorienteret tilgang til at arbejde med administrative opgaver
- Mulighed for at være med til at videreudvikle et forholdsvist nyt tilbud, der er bygget på et solidt fundament.
- Blive en del af hele Søstjerneskolens organisation. Herunder faglig sparring og uddannelsesforløb.
- Kontinuerlig supervision.
- En engageret personalegruppe.
- Gode løn og arbejdsvilkår herunder sundhedsordning.
- En arbejdsplads man er glad for at komme på.
Se mere om os på www.Soestjerneskolen.dk.
Kontakt Afdelingsleder Emilie Petersen på telefon 3138 73 25 eller skoleleder/ direktør Dan Schønewald Rasmussen på telefon 4064 6453 for yderligere oplysninger og for aftale om besøg i Asterias/ Søstjerneskolen
Vi skal have din ansøgning senest den 26.5.2026. Samtaler afholdes løbende og senest i uge 22.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.