Vi fandt en – og nu søger vi endnu en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Mavetarmmedicinsk Ambulatorium
Så er det måske dig, vi søger til en fast, vagtfri stilling i Mavetarmmedicinsk Ambulatorium på OUH Svendborg Sygehus. Hvem er vi? Mavetarmmedicinsk Ambulatorium er en del af Medicinsk Afdeling M/FAM, hvor tværfaglighed, udvikling og godt kollegaskab går hånd i hånd.
Vores hverdag er præget af ambitiøse mål for patientforløb og tæt samarbejde med både læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper. Vi er optagede af at sikre høj kvalitet i udredning, behandling og registrering – og vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig sparring og et godt grin.
Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor afdeling med flere medicinske fagområder: gastroenterologi, kardiologi, endokrinologi, reumatologi og lungemedicin. Afdelingen omfatter: Fælles Akutmodtagelse (FAM), en dedikeret forskningsenhed, Diagnostisk Center, Daghospitalet, to sengeafsnit og fem medicinske ambulatorier.
Vi er omkring 400 medarbejdere, der hver dag arbejder målrettet for at sikre trygge, sammenhængende og effektive patientforløb. Dine opgaver vil bl.a. være: Koordinering af patientforløb og overholdelse af udredningsret Indkaldelse og planlægning af forløb for nyhenviste og kontrol patienter Skrivning af notater og håndtering af TGK notater Telefonbetjening og betjening af receptionen Administrative opgaver i relation til ambulatoriets daglige drift Mulighed for deltagelse i kvalitets- og udviklingsarbejde Hvem er du?
Du er en fagligt dygtig og ansvarsbevidst lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der: Trives i et travlt ambulatoriemiljø med mange bolde i luften Har blik for sammenhænge, patientrettigheder og kan tænke helhedsorienteret Er nysgerrig på udvikling og nytænkning Har lyst til at være en del af et kollegialt stærkt og velfungerende team Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator Det tilbyder vi dig: Et meningsfuldt job, hvor du er en vigtig del af det tværfaglige samarbejde omkring patientforløb En afdeling i udvikling – med fokus på høj kvalitet, digitalisering og optimering af arbejdsgange Et kollegialt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op og prioriterer trivsel og arbejdsglæde Gode muligheder for faglig udvikling og ansvar – har du særlige interesser eller kompetencer, forsøger vi at tilpasse opgaverne derefter Det praktiske: Stillingen er på fuld tid med arbejdstid i tidsrummet 7.30–15.00 eller 8.00–15.30. Tiltrædelse 1. november 2025 – eller efter aftale. Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Sophie Engelbrecht på tlf. 21200341 eller på mail sophie.engelbrecht@rsyd.dk OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 8,7 mia.
kr., 80.000 indlæggelser og 800.000 ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø. DepartmentMedicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg Position categoryLægesekretærer Work hoursFuld tid WorkplaceSvendborg Contact Sophie Engelbrecht Sekretariatsleder 21200341 Reference233502 Application due24-09-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print