Kæbekirurgisk afd. K søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
Ønsker du at være en del af en både fagligt og socialt velfungerende sekretærgruppe, og har du en høj faglighed og et godt humør – så er vi dit match. Kæbekirurgisk Afdeling K består af ambulatorie og operationsgang. Vi varetager en række undersøgelser, behandlinger og operationer af ansigt, kæbe og mundhule på både planlagte og akutte patienter.
Afdelingen har et stort tværfagligt samarbejde med andre afdelinger på OUH. Regionstandplejen er en del af Kæbekirurgisk Afdeling. Vi har et team på 3 sekretærer der løser opgaverne vedrørende Regionstandplejen. Herudover har vi et sekretariat på Heden, som sekretærerne på skift bemander.
I Kæbekirurgisk ambulatories reception bemander sekretærerne 2 pladser, og en plads i telefonrummet. Så du har altid en kollega i nærheden af dig. Vi forventer, at dine opgaver primært består af telefonpasning, håndtering af indkomne henvisninger og receptionsarbejde, på skift med de øvrige sekretærer.
Foruden dig er vi 6 lægesekretærer i Kæbekirurgisk Afdeling og 3 sekretærer i Regionstandplejen. Arbejdstiden er kl 7.45 – 15.30. Ansættelsesbrøk: 37 timer/uge. Vi er åbne for aftale om nedsat arbejdstid, hvis dette ønskes. Vi søger en uddannet lægesekretær/SAK som: Har en værdsættende og anerkendende tilgang til patienter og samarbejdspartnere Har en positiv indstilling til kontinuerlig udvikling af opgaveløsning Er løsnings- og detaljeorienteret Bidrager til et godt arbejdsmiljø Har en høj arbejdsmoral, situationsfornemmelse og et godt humør Kan arbejde selvstændigt Har kendskab til EPJ SYD Løn- og ansættelsesforhold I henhold til overenskomst mellem HK og De Danske Regioner.
Gensidige forventninger til lønniveau drøftes ved samtalen. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, såfremt du ikke for nuværende er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Kontakt Ønsker du yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Dorte Lynnerup, tlf.23 82 76 66 eller TR Inge Jørgensen tlf. 99 44 08 50/65 41 34 75. OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager behandling af patienter i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH dækker 10 % af aktiviteten i det danske sygehusvæsen og er et af landets største sygehuse med et budget på 8,7 mia. kr., 80.000 indlæggelser og 800.000 ambulante besøg hvert år. Vi er ca. 10.000 medarbejdere, og hospitalet er beliggende i Odense, Nyborg, Svendborg og på Ærø.
DepartmentKæbekirurgisk Afdeling K Odense Position categoryLægesekretærer Work hours37 WorkplaceOdense Contact Reference233419 Application due15-09-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print