Socialrådgiver til bosted for unge – gør en forskel i deres næste skridt i livet

apartmentDen Selvejende Institution Bostedet Caroline Marie placeKøbenhavn calendar_month 

Brænder du for at støtte unge mennesker i en afgørende livsfase? Har du erfaring fra bosteder eller psykiatrien? Så er det måske dig, vi søger til vores dedikerede team.

Om stillingen

Vi søger en engageret og fagligt stærk socialrådgiver til vores bosted for unge mellem 17 og 27 år. Unge flytter ind hos os med behov for afklaring og støtte efter SEL § 107, hvor formålet er at afdække deres støttebehov og forberede dem på en fremtidig boligform.

Vi har plads til 17 unge i huset og råder derudover over 3 udslusningsboliger. Du bliver en del af et fast og velfungerende team på ca. 20 medarbejdere, hvor faglig sparring og et godt arbejdsmiljø er i højsædet.

Når du træder ind hos os, bliver du en del af en organisation, hvor vi vægter ordentlighed, gennemsigtighed og et fælles ansvar for både faglighed og trivsel højt. Du bliver en del af en kultur, hvor det forventes, at du bringer dig selv og din faglighed i spil – med nysgerrighed, refleksion og en tydelig forståelse for vores kerneopgave: Afklaring af støttebehov i nuværende og fremtidig bolig med fokus på selvstændighed.

Vi tror på, at udvikling sker i relationer, og at vores fælles faglige refleksion er afgørende for at skabe de bedste forløb for de unge. Derfor arbejder vi tværfagligt og reflekterende, og vi værner om en professionel tilgang, hvor man som medarbejder er bevidst om at kunne adskille det personlige, det private og det professionelle.

Dine arbejdsopgaver

Som socialrådgiver vil du få en central rolle i arbejdet med de unges sociale og myndighedsrelaterede forhold. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Koordinering og opfølgning på den unges forløb og samarbejde med kommuner, skoler ol.
  • Deltagelse i statusmøder, netværksmøder og andre tværfaglige mødefora
  • Rådgivning og vejledning af kollegaer og de unge i forhold til sociale rettigheder, økonomi, uddannelse og beskæftigelse
  • Dokumentation og journalisering i overensstemmelse med gældende lovgivning og interne procedurer
  • Sparring med kollegaer i det pædagogiske arbejde ud fra et socialfagligt perspektiv

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver og har erfaring fra bosteder, socialpsykiatrien eller lignende målgrupper
  • Har kendskab til unge med psykiske sårbarheder og sociale udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage ansvar
  • Er empatisk, relations-stærk og god til at samarbejde tværfagligt
  • Vi forstiller os at du arbejder mellem 30-37 timer om ugen, primært i tidsrummet 7-16. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i begrænset omfang.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en konkret forskel for unge i en vigtig overgang
  • Et fagligt engageret og stabilt team med fokus på samarbejde og udvikling
  • Løbende supervision og relevante efteruddannelsestilbud
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel og stor grad af tillid

Praktisk information

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt – men vi venter gerne på den rette.

Ansøgningsfrist: 22 september 2025

Samtaler forventes afholdt d. 26. september 2025

Spørgsmål kan stiles til Forstander Miriam Conrad, 6091 9005

Kom og vær med til at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for unge på vej mod en selvstændig tilværelse. Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentAkademikerPensionplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Luk Socialrådgiver med stor interesse for forebyggende rådgivning AkademikerPension Socialrådgiver med stor interesse for forebyggende rådgivning AkademikerPension Ansøg nu Vi søger en fagligt velfunderet...
placeTaastrup, 19 km fra København
Har du drømt om at arbejde på et krisecenter for unge kvinder? Har du en stærk faglig profil og stor respekt for kvinder der siger fra over for vold? Så er jobbet som socialrådgiver hos os måske noget for dig. Om arbejdet Som socialrådgiver...
apartmentAlfarehab ApSplaceRoskilde, 32 km fra København
Brænder du for hjemløseområdet og vil du være med til at støtte mennesker i udsatte positioner i at skabe et meningsfuldt liv og komme videre til egen bolig? Hos AlfaRehab søger vi to engagerede medarbejdere (pædagog eller socialrådgiver) til vores...