Socialrådgiver til arbejde med seje unge kvinder på krisecenter

placeTaastrup calendar_month 

Har du drømt om at arbejde på et krisecenter for unge kvinder? Har du en stærk faglig profil og stor respekt for kvinder der siger fra over for vold? Så er jobbet som socialrådgiver hos os måske noget for dig.

Om arbejdet

Som socialrådgiver bliver du kontaktperson for 4 kvinder som du skal hjælpe og støtte gennem deres ophold. Du får ansvar for alle dele af deres forløb, herunder sagsbehandling, udarbejdelse af opholds- og sikkerhedsplaner, kontakt til relevante myndigheder, samtaler om volden og pædagogiske opgaver.

Derudover indgår du i en række faste opgaver:

  • Rådighedsvagter
  • Visitationssamtaler
  • Omsorgs- og støtteopgaver
  • Konfliktløsning og relationsarbejde
  • Dokumentation og dataindsamling
  • Støtte kvinderne i praktiske opgaver
  • Bisidderopgaver
  • Tværfagligt samarbejde
  • Kontakt til tidligere beboere
  • Praktiske opgaver
  • Netværksaktiviteter
  • Holde sig opdateret på relevante paragraffer o.l.
Hvad tilbyder vi?
  • En stilling hvor du arbejder for en sag som vi selv mener er en af de vigtigste.
  • Mulighed for at arbejde med nogle af de sejeste unge kvinder i Danmark.
  • Søde og engagerede kolleger som gerne vil sparre fagligt og også høre om din weekend.
  • Et stærkt fagligt og tværfagligt miljø hvor vi hele tiden har fingeren på pulsen.
  • Kompetenceudvikling med afsæt i vores primære metode Response Base practice hvor værdighed og kvindernes modstand er i fokus.
  • En varieret hverdag med alsidige arbejdsopgaver hvor du er med til at udvikle praksis.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • har erfaring fra krisecenter eller med udsatte kvinder
  • har erfaring med kommunikation og samarbejde med offentlige myndigheder
  • kan arbejde metodisk og struktureret
  • har fokus på kvindernes ressourcer
  • er stærk i journalføring og dokumentation
  • følger krisecenterets procedurer og retningslinjer
  • kender til Response Based Practice eller har sat dig grundigt ind i metodens grundprincipper inden du sender en ansøgning

Din profil

Du empatisk og har en anerkendende tilgang til kvinderne. Du betragter vold mod kvinder som et ligestillingsproblem, og er klar til at lære at anvende vores metode hvis du ikke allerede kender den. Du arbejder løsningsorienteret og er klar til at gøre en ekstra indsats når der er brug for det.

Om krisecenteret

Ung Krisecenter er et tilbud for unge voldsudsatte kvinder i alderen 18-29 år uden børn. Krisecenteret ligger i Tåstrup og har plads til 7 kvinder. Vi har tilpasset rammerne til unge kvinders behov, så hverdagen kan give mening i et ungdomsliv.

Praktisk

Stillingen er på 34 timer med 2-3 vagter om ugen. Du har vagt hver onsdag kl. 7-14.15 og hver anden torsdag kl. 14-21 og hver 4. fredag kl. 7-14.15. Du har fri weekender og på helligdage.

Opstart forventes d. 3. november 2025 eller snarest derefter. Lønnen ligger mellem 30.000 kr. og 35.700 kr. afhængig af erfaring med krisecenter og metoden. Hertil kommer 15% arbejdsgiverbetalt pension.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 16. september. Første samtalerunde afholdes d. 24.-25. september, anden runde d. 26. september.

Send ansøgning og CV til kontakt@ungkrisecenter.dk med emnet ”socialrådgiver”. Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til samme mailadresse.

apartmentAkademikerPensionplaceCharlottenlund, 21 km fra Taastrup
Luk Socialrådgiver med stor interesse for forebyggende rådgivning AkademikerPension Socialrådgiver med stor interesse for forebyggende rådgivning AkademikerPension Ansøg nu Vi søger en fagligt velfunderet...
apartmentMaglesøhus S/IplaceHolbæk, 38 km fra Taastrup
Brænder du for arbejdet med sårbare børn og unge? Vil du være med til at gøre en forskel for børnene og de unge i Maglesøhus? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i Maglesøhus. Vi søger en fagligt velfunderet socialrådgiver...
apartmentDen Selvejende Institution Bostedet Caroline MarieplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
Brænder du for at støtte unge mennesker i en afgørende livsfase? Har du erfaring fra bosteder eller psykiatrien? Så er det måske dig, vi søger til vores dedikerede team. Om stillingen Vi søger en engageret og fagligt stærk socialrådgiver til vores...