Administrativ medarbejder til HR-afdelingen
Brænder du for administrative processer, har du styr på detaljen og trives du i en rolle med mange kontaktflader? Så er du måske vores nye HR-administrative medarbejder.
Hvem er vi
HR-afdelingen består af 13 medarbejdere, der hver især bidrager med deres faglighed inden for Rekruttering, Udvikling, Jura, Løn & Uddannelse. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, videndeling og en nærværende tilgang til vores kolleger i hele organisationen.
Om jobbet
Vi søger en kollega med sans for detaljen og som trives med administrative opgaver. Dit daglige arbejde vil være tæt på driften og det er vigtigt at du sætter pris på en hverdag med stor vægt på faste rutiner og til tider skiftende opgaver.
Du vil arbejde med en bred vifte af HR-administrative opgaver, herunder:
- Udarbejdelse af ansættelsesbeviser og øvrige personaledokumenter for timelønnede
- Onboarding og offboarding af medarbejdere
- Håndtering og opfølgning på sikkerhedsgodkendelser
- Opfølgning på interne processer
- Opdatering og vedligeholdelse af stamdata
- Håndtering af elektronisk arkiv
- Udtræk og bearbejdning af data
- Ad hoc-opgaver og mindre projekter
Din profil
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har erfaring med administrative opgaver og trives med fordybelse og struktur. Vi lægger vægt på at finde en kollega, der kan arbejde koncentreret over længere tid og samtidig bevare interessen for opgaven.
Erfaring med IT-systemer er en fordel, men ikke et krav. Du arbejder selvstændigt, har et godt overblik og tager ansvar for dine opgaver. Du trives i et miljø, hvor opgaverne varierer, og hvor kvalitet og præcision er i fokus.
Vi tilbyder- En hverdag i et velfungerende team med engagerede kolleger og høj trivsel
- En attraktiv fast løn samt pension og fritvalgsordning
- Mulighed for at tegne en attraktiv sundhedsforsikring
Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af opslaget, er du velkommen til at skrive til jo.alsing@dk.g4s.com. Bemærk venligst, at ansøgninger sendt via mail ikke kommer i betragtning – stillingen kan udelukkende søges online via linket nedenfor.
Ansøgningsfrist:
Vi indkalder til samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende dit CV hurtigst muligt. Bemærk at der anvendes test i denne rekrutteringsproces. Stillingen tages ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Tiltrædelse:
Snarest muligt, efter aftale.
Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.