Chefkonsulent/Ledelseskonsulent til Center for Sundhed & Omsorg

apartmentGuldborgsund Kommune placeNykøbing Falster calendar_month 
Opret jobagent Dansk English Log indMin profilMin profil Chefkonsulent/Ledelseskonsulent til Center for Sundhed & Omsorg Center for Sundhed & Omsorg i Guldborgsund Kommune søger en erfaren og stærk chef- eller ledelseskonsulent til at stå i spidsen for implementering af sundhedsreformen.
Som kommune står vi midt i en række markante omstillinger i vores måde at levere velfærd på. Først med ældrereformen og nu med sundhedsreformen, som betyder nye rammer for kvalitet, tværsektorielt samarbejde og sammenhængende borgerforløb. Rejsen er kun lige begyndt og vi skal for alvor til at oversætte sundhedsreformens intentioner til virkelighed.
Derfor søger vi dig, der er erfaren i politisk og ledelsesmæssig betjening. Du er stærk i at skabe overblik, sammenhæng og fremdrift på tværs og motiveres af at omsætte nationale visioner og reformkrav til løsninger, der kan fungere i hverdagen og skaber værdi for borgerne.

Om osCenter for Sundhed & Omsorg er et ambitiøst og visionært center med et stærkt fokus på i fællesskab at skabe de bedste muligheder for, at alle kan opleve sunde, værdige og selvstændige hverdagsliv. Vi bidrager på den måde til kommunens fælles kerneopgave: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgeren, sikre at alle kan indgå i relevante fællesskaber.Stillingen er organiseret i Team Udvikling med reference til funktionslederen af Myndighed, Hjælpemiddeldepot, Udvikling & Uddannelse.

Du vil indgå i et team med 17 kollegaer, som med en bred vifte af fagligheder og kompetencer understøtter hele centeret i kvalitetsudvikling, forbedrings- og udviklingsaktiviteter samt understøtter centerets ledelse i strategisk, politisk og organisatorisk udvikling.
Om opgavenDet er en nyoprettet stilling, hvor du både får en central rolle i at understøtte implementeringen af sundhedsreformen samt vil få en central rolle i at betjene det administrative og politiske niveau. Derudover får du en nøglefunktion omkring at være med til at oversætte reformen til lokal virkelighed, og skal projektlede, sikre koordinering og implementering af de udviklingsspor, der bliver en del af implementeringen (i praksis).

Hovedopgaver• Understøtte implementeringen af sundhedsreformen og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.• Betjene administrative og politiske samarbejdsfora – herunder udarbejde sagsfremstillinger, beslutningsoplæg, analyser og præsentationer.• Planlægge, koordinere og drive udviklingsprocesser og projekter i tæt samarbejde med ledere, medarbejdere og eksterne aktører.• Bidrage til kvalificering af politiske beslutningsgrundlag.• Arbejde datainformeret med kvalitet, resultater og effekter.• Understøtte tværgående opgaveløsning inden for kvalitet, patientsikkerhed og faglig udvikling.

Om dig og dine kvalifikationer• Relevant videregående uddannelse på master- eller kandidatniveau.• Erfaring med ledelsesbetjening og at arbejde i en politisk styret organisation.• Har en stærk forståelse for det politisk-administrative samspil og kan binde det sammen.• Stærk formidler – både skriftligt og mundtligt.• Erfaring med projektledelse og tværgående udviklingsarbejde.• Analytisk, struktureret, samarbejdsorienteret og med stort overblik.• En fordel, hvis du har kendskab til sundhedsområdet.

Vi tilbyder• En central rolle i at omsætte sundhedsreformens visioner til konkret praksis.• Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, kvalitet og samarbejde.• En hverdag med stor variation, ansvar og indflydelse.• Et center præget af dialog, fællesskab, partnerskaber og tværgående samarbejde.
Kan du se dig selv i ovenstående profil, vil vi meget gerne høre fra dig. AnsøgningAnsøgningsfrist: Torsdag den 4. juni 2026, kl 23.59.Samtaler afholdes torsdag den 11. juni 2026.Der vil indgå en case til samtalen, og der indhentes referencer efter aftale.
Løn og ansættelseDet er en fast stilling på 37 timer ugentligt, med ansættelse pr. 1. august 2026.Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.Arbejdssted er Rådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. For yderligere informationYderligere information kan findes på www.guldborgsund.dk . Her kan du blandt andet finde information om kommunen, dens politiske og administrative organisering mv.

Her kan du også læse mere om de øvrige fagcentre som du vil få et tæt samarbejde med.Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder af Team Udvikling Steffen Holtze på tlf. 25180330 og mail Shol@Guldborgsund.dk eller Centerchef Marianne Søgaard 25180341 og mail msha@Guldborgsund.dk Ansøg Del i dit netværk Frist: Kontaktperson: Steffen Holtze Funktionsleder Stillingstype: Fuldtid Guldborgsund Kommune Parkvej 37, 4800 Nykøbing F 54 73 10 00 CVR 29188599 Powered by Emply

apartmentGuldborgsund KommuneplaceNykøbing Falster
Center for Sundhed & Omsorg i Guldborgsund Kommune søger en erfaren og stærk chef- eller ledelseskonsulent til at stå i spidsen for implementering af sundhedsreformen. Som kommune står vi midt i en række markante omstillinger i vores måde at levere...
apartmentLidl Danmark K/SplaceNykøbing Falster
Har du et par uger i løbet af din sommer, hvor du gerne vil bruge noget af tiden på at arbejde og tjene ekstra penge?
apartmentHobbiiplaceDanmark
En af vores fantastiske medarbejdere skal læse videre, så nu er vi på udkig efter en ny kollega til vores team. Så er du en stjerne til at sprede glæde blandt kunder, og har du en magisk evne til at jonglere mellem service og salg? Så er du måske...