Projektleder i kabelbranchen
Er du vores nye projektleder til spændende og udfordrende opgaver i kabelbranchen?
Vi søger en kvalitetsbevidst projektleder, der kan tage ansvar for egne projekter og samtidig bidrage til et stærkt projektlederteam. Hos os bliver du en del af et team på 4 projektledere i kabelafdelingen i en virksomhed med i alt cirka 65 ansatte.Vi lægger stor vægt på kvalitet, levering til tiden og at sætte kunden i centrum.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er fokus på samarbejde, faglig udvikling og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Hvis du er klar til at blive en del af et engageret team og tage del i varierende og spændende opgaver, så hører vi gerne fra dig!
Vores forventninger til dig:
- Du arbejder selvstændigt, er ansvarsbevidst, målrettet og struktureret
- Du er klar til at tage ansvar for projektering, tilbudsberegning og fakturering
- Du kan læse og forstå tegninger samt symboler
- Du har lyst til at lede dit team og skabe et positivt og motiverende arbejdsmiljø
- Du er både kundeorienteret og resultatorienteret
- Du har kørekort B og meget gerne BE
Vi tilbyder dig:
- Et spændende og alsidigt job med ansvar i et godt arbejdsmiljø sammen med dygtige og engagerede kollegaer
- Løbende trivselsmålinger, som vi bruger aktivt til at skabe forbedringer i hverdagen
- Et stærkt fokus på samarbejde på tværs af afdelinger, hvor vi udnytter hinandens kompetencer bedst muligt
- En velfungerende personaleforening, der arrangerer 1-2 aktiviteter årligt. Derudover inviterer virksomheden til både sommerfest og julefrokost
- Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af en virksomhed med højt til loftet, en flad struktur og masser af frihed under ansvar
- Du får en løn, der matcher dine kvalifikationer, samt pensionsordning og sundhedsforsikring
Det praktiske:
Vi afholder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat. Er du interesseret, så send din ansøgning sammen med dit CV og eventuelt andet relevant materiale via QuickApply-knappen "Ansøg".
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte direktør Jakob Skov på telefon 40 19 29 26.
Om virksomheden:
Flemming Nørgård Anlæg A/S blev grundlagt i 1988 med fokus på grøn vedligeholdelse og anlægsarbejde. Siden da har vi udvidet med en kabelafdeling, der dækker hele landet og har afdelinger i Tilst, Taulov og Ishøj. Vores kabelafdeling råder over egen landmåler og lastbil til vognmandskørsel.For få år siden tog vi endnu et skridt fremad og etablerede vores egen asfaltafdeling.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.