Innovativ projektleder til Fødevareteknologi
Du bliver en del af sektionen Forskning og Udvikling (FoU) i centret Fødevareteknologi. Her arbejder vi med at styrke vores indsats inden for forskning og innovation i krydsfeltet mellem ingredienser, proces, produktkvalitet, plantebaserede fødevarer og cirkulær økonomi med fokus på aktuelle udfordringer i fødevareindustrien.
Som projektleder er du med til at udvikle og drive FoU- aktiviteter inden for dit fagområde og løfte fondsansøgninger og projektledelse på tværs af centeret og resten af instituttet.
Din hverdag bliver en kombination af projektledelse, faglig fordybelse og tæt dialog med eksterne samarbejdspartnere.
Du initierer og driver forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og forskningsmiljøer og har ansvar for at sikre høj kvalitet med fondansøgninger.Arbejdet omfatter bl.a.
udarbejdelse og koordinering af fondsansøgninger til Innovationsfonden og EU-programmer, herunder konsortiedannelse samt fastlæggelse af projektmål, budgetter og tidsplaner.
Sammen med resten af teamet bidrager du aktivt til at udvikle stærke projektidéer og søge projekter og ekstern finansiering f.eks.
GUDP, Plantefonden, Innovationsfonden, Eurostarts, Horizon, Innobooster til hele Fødevareteknologi.
Du får blandt andet ansvar for at: opbygge, udvikle og drive FoU-aktiviteter inden for dit eget faglige område skabe stærk sammenhæng mellem industriens behov, forskningspartnere og vores interne kompetencer sikre fremdrift, kvalitet, budget og tidsplan i projekter – fra de første idéer til afsluttende rapportering være bindeled mellem virksomheder, laboratorier og projektdeltagere og omsætte udfordringer til konkrete forsøgsdesign og projektplaner.
Innovativ projektleder med fødevarekemisk baggrund Du har en kandidat eller Ph.d.inden for kemi, fødevarekemi, fødevareteknologi eller et beslægtet område og erfaring med at lede forsknings-, udviklings- eller innovationsprojekter – gerne i samspil mellem industri og forskning.
Derudover har du: erfaring med at designe og tolke analyser til karakterisering af ingredienser og produkter, herunder metoder som HPLC, GC, reologi, spektrometri og andre kromatografiske teknikker flair for at udvikle og validere nye analysemetoder og kan omsætte resultater til værdiskabende løsninger indsigt i ingrediensers funktionalitet og deres samspil i fødevaresystemer samt forståelse for, hvordan procesparametre påvirker kvalitet og holdbarhed stærke formidlingsevner og mod på at præsentere resultater og perspektiver for virksomheder, samarbejdspartnere og fagfæller en samarbejdsorienteret tilgang og trivsel i tværfaglige miljøer lyst til kundedialog, netværk og partnerskaber – og til at repræsentere instituttet eksternt.
Som projektleder hos os tilbyder vi: en central rolle i udviklingen af nye løsninger inden for fødevareteknologi, ingredienser, udnyttelse af sidestrømme og procesoptimering projekter tæt på markedet, hvor dine resultater får direkte betydning for virksomheders innovation, konkurrencekraft og klimaftryk et alsidigt job med stor variation- fra idéudvikling og forsøgsplanlægning til kundedialog, fondsansøgninger og formidling tæt kontakt til både industri, universiteter og andre videninstitutioner
- og dermed et bredt fagligt og professionelt netværk fleksible rammer med mulighed for at præge egne opgaver, ansvarsområder og faglig retning.
Du bliver en del af Fødevareteknologi Du bliver en del af en nyetableret enhed med fem medarbejdere.
Sektionen Forskning og Udvikling (FoU), er en del af centret Fødevareteknologi, hvor vi indgår i et stærkt fagligt miljø med kollegaer, der brænder for fødevareteknologi, innovation og bæredygtig udvikling.Hverdagen er kendetegnet ved højt professionelt niveau, hjælpsomhed, uformel tone og korte beslutningsveje.
Er du klar til nye udfordringer?
Hvis du kan se dig selv i rollen som innovativ projektleder hos os, og har lyst til at være med til at forme fremtidens fødevareløsninger, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mette Damborg Hansen på tlf.
nr. 72 20 34 55.
Bemærk at vi holder lukket fra d.
- december 2025 t.o.m.
- januar 2026.
Ansøgningsfristen er d.
- januar 2026.
- januar 2026.
På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde.
Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere.Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet.
Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel.
Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid.
Apply Application due15-01-2026 WorkplaceAarhus Homepagehttps://www.teknologisk.dk More vacant positions Follow us Share/Print Contact E-mail E-mail E-mail E-mail