HR-partner til Specialoperationskommandoens Stab og Jægerkorpset

apartmentForsvaret placeVadum calendar_month 
HR-partner til Specialoperationskommandoens Stab og Jægerkorpset Ønsker du at bidrage til en stærk HR-partnerfunktion ved Specialoperationskommandoen? Trives du en stilling, hvor dine relationelle evner er afgørende for opgaveløsningen? Motiveres du af at skabe værdifuld HR-rådgivning, løsninger og udvikling?
Så er det måske dig vi leder efter. Om os Som vores nye kollega, bliver du en del af HR- partnerelementet ved Specialoperationskommandoen. Vi er organisatorisk tilknyttet Personelkommandoens Center for Karriere og HR-Rådgivning. I sektionen støtter vi specialoperationsstyrkerne med nærværende og strategisk HR-rådgivning samt operationalisering og implementering af HR- strategien.
Geografisk er vi placeret på henholdsvis Flyvestation Aalborg, Marinestation Kongsøre og i Dronecenteret Odense. Vi er et relativt nyt, men stærkt og alsidigt team, der har en intern uformel omgangstone hvor vi prioriterer fællesskab og fleksibilitet.
Dit daglige tjenestested bliver på Aalborg Flyvestation. Om stillingen Du bliver ansvarlig for den direkte HR-rådgivning og støtte til cheferne i Specialoperationskommandoens stab og ved Jægerkorpset. En af dine vigtigste opgaver er at have kendskab til de relevante bestemmelsesgrundlag og gældende forvaltningspraksis i Forsvaret og du formår at omsætte regler og retningslinjer til konkrete anbefalinger og værdiskabende løsninger til cheferne.
I det daglige vil du være i tæt dialog og koordination med dine kolleger i HR-partnerteamet, ligesom du vil have en del samarbejde med Personelkommandoens hovedkontor i Ballerup, som støtter dig i opgaven med deres specialiserede viden. Med din viden inden for HR og Forsvaret, leder du indsatser på tværs af myndighedsområdet under inddragelse af kolleger ved Specialoperationskommandoens myndigheder.

Eksempler på daglige opgaver og HR-rådgivning til Specialoperationskommandoens chefer kan være: Understøtte og rådgive i forbindelse med ansættelser, udnævnelsessager og lignende Undervisning af chefer og samtaleledere i bl.a. udvidet samtalelederkursus Tovholder og koordinering af en række større indsatser som kompetencemidler, ledelsesevaluering og talent management på tværs af Specialoperationskommandoens myndighedsområde Tovholder på udrulning og implementering af indsatser fra HR-strategien, som eksempelvis vores nye bemandingssystem Deltage i forskellige fora på tværs af Forsvarets værn og myndigheder for at sikre stærke relationer og samle viden Om dig Du er kaptajn/kaptajnløjtnant.

Hvis du er premierløjtnant, og er i gang med eller optaget på VUK/Føringskursus, og i øvrigt har den rette profil, hører vi også gerne fra dig. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling.
Du træder ind i en spændende tid med opbygningen af Forsvaret, som arbejder mellem stærke traditioner og ønske om udvikling. Det er derfor en stor fordel hvis du allerede har HR- eller administrativ erfaring fra Forsvaret og har kendskab til den organisation, kultur og de bestemmelser, vi arbejder under.
Som person er du udadvendt, selvstændig og initiativrig. Du gør en indsats for at skabe og vedligehold gode relationer i en travl hverdag. På samme måde skal du være indstillet på at række ud til kolleger rundt om i landet, når der er brug for forskellige inputs.
Du har et ”can do” mindset og skaber de bedst mulige løsninger for cheferne, selvom det ikke altid er ligetil. Dertil er du udviklingsorienteret og trives i at arbejde med nye tiltag og indsatser, som vi ikke altid når det fulde billede af, når vi tager fat i opgaven.
Du er en struktureret person med gode koordinationsevner og et helhedsorienteret blik på opgaverne. Du formår at prioritere opgaverne i hverdagen, ofte i dialog med de involverede parter. For dig er kommunikation og forventningsafstemning nemlig afgørende for at skabe værdi i en organisation med stor kompleksitet.
Derudover er du pragmatisk og i stand til at tilpasse dig, da prioriterede opgaver ofte forandrer din planlagte arbejdsdag. Ansættelsesvilkår Vi gør opmærksom på at stillingen også er slået op som civil. Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Arbejdsstedet er i Vadum. Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at sektionschef Nanna Bach på telefon 3091 4585. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 20. april 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Besættelse af stillingen ønskes hurtigst muligt efter aftale. Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Personelkommandoen Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme.

Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Fakta Application due13-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeFuldmægtigMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact Nanna Bach E-mail Sheeba Maria Granhøj Alam Krause HR-Konsulent E-mail 32665036 Glen Spangenberg Rasmussen E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/personelkommandoen/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceVadum
Loadmaster M221 ved C-130J Flighten i ESK 721 ved Air Transport Wing Aalborg Er du fleksibel og til sagsbehandling i operativt miljø, så er det dig vi søger. Du vil som M221 Loadmaster ved eskadrille 721 have flyvning med passagerer og gods som...
apartmentForsvaretplaceVadum
Flyvestationen i Aalborg søger gastronomelev med speciale i smørrebrød & catering eller ernæringsassistentelev Vi søger en gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering til vores køkkenteam på Aalborg Flyvestation. Hos os får du en hverdag...
apartmentForsvaretplaceVadum
Næstkommanderende ESK729 - MQ-9B "Hawkeyes" i Aalborg Er du den stærke, motiverende personaleleder med flair og interesse for efterretningsfeltet vi søger som rygrad i opbygningen af Eskadrille 729 til løsning af ISR-opgaver fra Østersøen til...