Næstkommanderende ESK729 - MQ-9B "Hawkeyes" i Aalborg
Om os Eskadrille 729 er genopstået 16. februar 2026 som del af Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg, og vil i slutmålet være fuldt integreret i løsningen af vores kerneopgaver militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig.
Opgaver, vi løser i fællesskab, dygtigt og risikovilligt i tæt samarbejde med alle vore partnere. Særligt for Eskadrille 729 gælder, at den bygger på en stærk kulturbærende flyvehistorisk arv fra den oprindelige fotoeskadrille, som i årtier vartede en særlig fotorekognosceringsopgave og -ekspertise på Flyvestation Karup.
Vi opbygger derfor ikke blot en ny højteknologisk kapacitet til gavn for Kongerigets og vores kollektive sikkerhed, men skal også genskabe en operativ enhed med den afgørende tilhørende etos. Du bliver en del af en helhedsorienteret arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, stærk professionel udvikling og derigennem stor operativ effekt.
Så du vil fra start have et stærkt hold i ryggen, selv om du bliver en af de første ansatte ombord. Vi vil glæde os til at byde dig velkommen. Om stillingen Du bliver en af de første ansatte i Eskadrille 729, og som næstkommanderende vil du sammen med eskadrillechefen være den primære, drivende kraft i opbygningen af eskadrillen i samarbejde med Air Transport Wing og den øvrige projektorganisation.
Eskadrillen skal i slutmålet i 2029 være på ca. 125 medarbejdere med 18 operative MQ-9B besætninger, så den helt centrale hovedopgave vil være rekruttering, uddannelse og rutinering af personellet i den Intelligence-, Surveillance- & Reconnaissanceopgave, som MQ-9B skal løse.
Som næstkommanderende vil du være hovedansvarlig for opbygningen af det efterretningsmæssige ledelsesteam, du forventes at stå i spidsen for, samt opbygningen af eskadrillens nye specialistkadre af ISR-plannere, Payload-operatører, Mission Intelligence Coordinators m.v., som fra 2029 skal indhente og levere IMINT, COMINT og ELINT-data fra hele Kongeriget og dets interesseområder.
Du vil indgå som integreret del af Air Transport Wings ledelsesteam kunne trække på denne samlede organisations kompetencer, ligesom du vil samarbejde tæt med Flyverkommandoen, Udviklings- og Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste.
Når MQ-9B kommer i operativ drift, forventes du at deltage i den operative opgaveløsning som Mission Intelligence Coordinator ved siden af tjenesten som næstkommanderende. Om dig Ideelt er du uddannet major/orlogskaptajn, eller har en ækvivalerende uddannelse gerne med tidligere eller nuværende tilknytning til Forsvaret.
Det er ønskeligt – men ikke et krav – at du har en vis fundering inden for efterretningsområdet, ideelt med et vist kendskab til ISR i Forsvaret. Vi vil dog lægge særlig vægt på din personlige ledelsesmæssige profil, da du skal være en velfunderet og anerkendt personaleleder, der udover den kvantitative opbygning af en helt ny personelkadre, også sammen med chefen forstår gennem et både harmonisk, respektfuldt og effektivt ledelsesmiljø i eskadrillen at skabe en eskadrille med en sund kultur, stærkt opgavefokus og grobund for stolte traditioner.
Derfor kan du også være en udviklingsklar kaptajn/kaptajnløjtnant på tærsklen til eller i gang med en Master i Militære Studier, der også er parat til at kaste sig ind i efterretnings- og særligt ISR-området som et nyt og højt specialiseret fagområde.Både på det personlige og på det organisatoriske niveau. Virket som næstkommanderende i den flerårige opbygningsperiode vil således stille særlige krav til dine kompetencer såvel som udviklingsparathed med hensyn til dit ledelses- og faglige ansvar, idet Eskadrille 729 på mange måder vil være en ny og anderledes eskadrille med nye typer af medarbejderprofiler – især på efterretningsområdet.
Her vil du have en central opgave med at gå forrest i den faglige udvikling og forankring i enheden, herunder gennemføre og senere bidrage til intern uddannelse i ISR-området, idet uddannelseskapaciteten på dette område er yderst presset både nationalt og internationalt.
Det vil være forventningen, at en stor del af eskadrillens personel vil blive ansat med ingen eller meget begrænset erfaring med ISR-opgaven. Udover koordination af de nødvendige fagspecifikke kurser i ELINT, COMINT og IMINT, vil du være ansvarlig for at opbygge og udvikle den rette ånd og mindset ved en ny og uprøvet personelkadre.
Det bliver din opgave at sikre, at opgaverne kan løses med tilstrækkelig faglighed og professionalisme til at tilfredse behovet ved nationale analyseenheder, NATO og andre internationale samarbejdspartnere. En særlig udfordring vil være, at store dele af din indledende personelkadre vil være tjenestegørende i udlandet som led i grunduddannelse, erfaringsopbygning m.m. gennem hele opbygningsperioden. Der vil være en del rejseaktivitet forbundet med stillingen, idet der søges et tæt samarbejde med øvrige MQ-9B nationer, samt diverse internationale fora.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og ikke har gennemført Master i Militære Studier eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Fast tjenestested er Flyvestation Aalborg. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Kim Scheel (LIE) på tlf. 7281 1591 eller e-mail fko-f-chktd@fiin.dk. Hvis du har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for officerer, kan du kontakte HR-konsulent i Personelkommandoen, kaptajn Henning Sand Sørensen på telefon 7281 9097.
Ansøgningsfrist 12 APR 2026. Samtaler afholdes umiddelbart her efter. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Air Transport Wing: Vi er en helhedsorienteret arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, stærk professionel udvikling og derigennem stor operativ effekt.
Vi er dybt afhængige af hinanden i både opgaveløsningen og trivsel. Gode kolleger skaber glade medarbejdere og det øger trivslen, styrker samarbejdet og højner kvaliteten. Vores stærke faglighed og kompetencer sikrer en høj kvalitet i vores opgaveløsning.
Vores mod og nysgerrighed skaber en lærende organisation som afsæt for vores udvikling og innovation. Vi tager afstand fra nulfejlskulter, og dyrker i stedet ansvar, tillid og åbenhed. Vi lægger vægt på stærke relationer til det øvrige Forsvar, samfund og omverden gennem aktivt engagement med alle partnere.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”. Fakta Application due12-04-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact Kim Scheel E-mail Henning Christian Hermann Sand Sørensen HR-konsulent E-mail 72819097 72819097 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/ATW/ Share/Print