Barselsvikariat: Erhvervsministeriet søger taleskriver til ministeren

apartmentErhvervsministeriet placeKøbenhavn calendar_month 
Barselsvikariat: Erhvervsministeriet søger taleskriver til ministeren Kan du omsætte politiske udspil og fagligt komplicerede sager til ord, der inspirerer, engagerer og rammer præcist? Har du flair for retorik, timing og sproglig finesse – og lyst til at arbejde helt tæt på den politiske hverdag på Slotsholmen?
Så er du måske vores nye taleskriver i Erhvervsministeriets departement. Om jobbet Vi søger en skarp og kreativ taleskriver, der kan udvikle taler, debatindlæg og oplæg til erhvervsministeren. Som taleskriver bliver du en central drivkraft i at formidle ministerens politiske budskaber klart, levende og målrettet.

Dine opgaver vil blandt andet være: at skrive taler og indlæg til ministeren på dansk og engelsk at udvikle og sparre om politiske budskaber og fortællinger sammen med kollegaer i kommunikationsenheden og fagkontorerne at kvalitetssikre sprog, tone og timing i ministerens kommunikation at bidrage til tværgående kommunikationsplaner, presseaktiviteter og lanceringer Jobbet giver dig en unik mulighed for at komme tæt på politiske processer og få et indblik i, hvordan erhvervspolitikken bliver formidlet og omsat til konkrete fortællinger.

Om dig Vi forestiller os, at du er uddannet inden for det kommunikative, samfundsvidenskabelige eller sproglige område – men vigtigst er, at du har erfaring med politisk kommunikation og stærke skriftlige formidlingsevner. Vi lægger vægt på, at du: skriver flydende, præcist og med sans for retorik og målgruppe har politisk tæft og blik for, hvordan en god historie kan fortælles kan arbejde struktureret og holde hovedet koldt, når deadlines er korte er samarbejdsorienteret og trives i et miljø, hvor tempoet er højt, og opgaverne varierer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen, et politisk miljø eller med taleskrivning og strategisk kommunikation i praksis. Om os Du bliver en del af Strategi- og Kommunikationsenheden i Ledelsessekretariatet, hvor vi arbejder med taler, ministerbesøg, debatindlæg, sociale medier, grafisk design og koordinering af regeringssager.
Vi har en travl og spændende hverdag tæt på minister og departementschef, men også en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt – selv når tempoet er højt. Ledelsessekretariatet består ud over Strategi- og Kommunikationsenheden af presseenheden samt minister- og departementschefenheden.
Om ansættelsen Stillingen er et barselsvikariat på 10 måneder med tiltrædelse den 1. februar 2026. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Er du interesseret? Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via https://www.em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger senest søndag den 30. november. Samtaler forventes afholdt i uge 50. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Netti Yding Schneller på telefon +45 91 33 70 89.

Fakta Application due30-11-2025 Start date01-02-2026 Work hours Position category Position typeTaleskriver WorkplaceSlotsholmsgade 10-12, 1216 København K WorkplaceSlotsholmsgade 10-12, 1216 København K Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttp://www.em.dk/ Share/Print

apartmentFinansministerietplaceKøbenhavn
problemer i samarbejde med andre? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper i Finansministeriets 3. kontor, der varetager Finansministeriets opgaver på Udenrigsministeriets, Erhvervsministeriets, Kulturministeriets, Transportministeriets...
apartmentCarelink GruppenplaceKøbenhavn
Vikar & Rekruttering Faggrupper SpecialsygeplejerskeSygeplejerskeSOSU-assistentSOSU-hjælperPlejemedhjælperSygehjælperPædagogSocialpædagogSygeplejestuderendePædagogmedhjælper Ansøg nuDine fordeleCarelink AkademiLøn og overenskomstWebshopFAQLedige...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. Stillingen er en fast stilling så hurtigt som muligt og vil være på 20 timer om ugen. Du vil blive tilknyttet vores yngste afdeling, som ligger...